Boganmeldelse: Tre bøger om demokrati og velfærd
Syddansk Universitetsforlag har siden sin grundlæggelse i 1966 udgivet ikke mindre end 2500 titler. Det er ikke egentligt videnskabelige bøger alle sammen, og det fremgår da også af forlagets hjemmeside, at det er et kardinalpunkt i forlagets daglige arbejde at formidle forfatternes resultater til det bredest mulige publikum.
Men det med formidlingen er et problem, som faktisk ikke er løst særlig godt i de to seneste publikationer. Den ene heddder Fra skældsord til slagord - Demokratibegrebet i dansk politisk historie. Den er på knap 200 sider og er udkommet i 2011. Den anden hedder Frem mod socialstaten og er det første af ialt seks bind om Dansk Velfærdshistorie. Den er på godt 600 sider og er udkommet i 2010.
Fra skældsord til slagord er en redigeret udgave af cand. mag Jeppe Nevers’ ph.d.-afhandling fra 2008. Det er en historisk udredning af demokratibegrebet med særligt henblik på synet på demokrati i dansk politik fra sidste halvdel af 1700-tallet og frem til omkring 1950. Det er et meget grundigt, men meget snørklet skrevet værk med sidelange passager og afsnit. I den grad et værk for fagfolk – eller nørder som en anmelder skrev – og ærlig talt alt for tidskrævende at læse for selv læsevante almindelige dødelige og derfor i modstrid med forlagets formål skrevet for et meget snævert publikum. Pris 248 kroner.
Formidlingen er også et stort problem med Frem mod socialhjælpsstaten. Den dækker perioden 1536-1898. 600 sider er mange, og selvom det er et flot illustreret værk, er det disponeret/redigeret så er det for svært at få overblik over. Man går ganske enkelt død i de detaljerede udredninger, medmindre man er stærkt interesseret i specifikke områder i social- og velfærdshistorien. Redaktører er tre professorer fra Syddansk universitet: Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen. Derudover medvirker tre andre universitetsfolk som forfattere. De mange forfattere medfører en vis ujævnhed i sproget, som ikke bidrager til læservenligheden. Prisen er 498 kroner.
Er det et opslagsværk som en mellemstor danmarkshistorie eller en dansk litteraturhistorie, som man får nytte af at have stående i reolen? Det må man afgøre med sig selv, men først efter at have kigget den igennem hos boghandleren.
Man spørger i øvrigt sig selv, hvordan og hvor lange de sidste fem planlagte bind mon bliver. Og hvor køberne – ud over dem, der ikke selv skal betale – mon skal komme fra. Men allerede nu spørger man også sig selv, hvor den professionelle redaktør med kendskab til det danske bogmarked har været henne.
Det gør man ikke, når det drejer sig om Det danske velfærssamfunds historie siden 1970 af Gunnar Viby Mogensen, dr. phil. og tidligere forskningschef i Rockwoolfonden. For der har blandt andre forlagsdirektør Johannes Riis fra Gyldendal, hvor bogen udkom kort inden jul, selv deltaget i redaktionen.
Bogen er i det hele taget præget af stor professionalisme og så megen tilgængelighed, som man kan forlange af et socialhistorisk værk, der nærmest er født til at blive en klassiker. Prisen er 499 kroner.
Bogen er kronen på værket i forfatterens karriere gennem 45 år som forsker i velfærdssamfundet og behandler på sine knap 600 velskrevne og veldokumenterede sider ikke kun dansk velfærds historie, men også udviklingen i de øvrige velfærdsstater i den vestlige verden. Overblikket understøttes af delsammenfatninger af bogens kapitler og resumeer af dens tre hovedafsnit.
Bogen omfatter blandt andet en skarpsindig, aktuel analyse af de faktorer, der har medvirket til velfærdsstatens ukontrollerede vækst i de sidste 40 år, og den fremdrager flere eksempler på undersøgelsesresultater, som viser, at befolkningens holdninger mht. lighed/ulighed, indkomstoverførsler og koncentrering af den socialpolitiske indsats omkring de allerdårligst stillede er udtryk for mere beskedne krav til velfærdssamfundets ydelser end de krav, der fremføres af politikere, som prøver at bilde os ind, at de tænker mere på andre end på deres eget genvalg.
I denne positive omtale skal ikke lægges skjul på, at det er en krævende bog at læse. Men det er umagen værd for de læsevante. Og det er det bredest mulige publikum til den.