Børsen: Taberfabrikken

Olsen tog med ud for at møde en fattig

ETL

01/12/2011

Olsen tog med ud for at møde en fattig. Men forinden gjorde han noget fornuftigt. Han tog imod et godt råd fra erfarne mennesker, der har oplevet den psykedeliske debat om fattigdom gennem mange år: Sørg altid for at se et budget. 

Da Øzlem Cekic viste “Fattig-Carina” frem, faldt eksemplet til jorden. Mange har efterfølgende haft travlt med at lægge afstand til Cekic. Det var et dårligt valgt eksempel, lyder påstanden. Aldeles ikke. Cekic havde fundet en kontanthjælpsmodtager, der får præcis det samme som andre i hendes situation. 

Det illustrerer, hvor dårlig en sag SF og S egentlig har. De skaber desværre en “taberfabrik” ved hjælp af offentlig forsørgelse.