Børn - En menneskeret?

Jeg har netop set Lone Schmidt (lektor i folkesundhedsvidenskab på KU) udtale sig på tv2news om regeringens planer om at spare den gratis fertilite...

Ikke angivet Ikke angivet,

26/05/2010

Jeg har netop set Lone Schmidt (lektor i folkesundhedsvidenskab på KU) udtale sig på tv2news om regeringens planer om at spare den gratis fertilitetsbehandling væk.

I den forbindelse kom hun med et par interessante argumenter og påstande.


- Der sidder omkring 1-2 børn pr. folkeskoleklasse der er kommet til verden via kunstig befrugtning. Undersøgelser fra tyskland har vist at der vil blive født færre børn såfremt der bliver indført brugerbetaling.


Det er formodelig rigtigt nok. Ligesom med alt anden brugerbetaling medfører det en ændret adfærd når en ydelse eller en vare eller hvilket som helst andet bliver dyre.
Det er formodlig også skadeligt for samfundet da vi mangler unge til at betale for velfærdssamfundet og vi føder desværre for få børn hvilket skaber nogle demografiske problemstillinger. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i.


Hun kommer så nærmere ind på det samfundsbidrag et menneske givet gennem livet contra hvad det modtager fra samfundet.

- Et gennemsnitsbarn bidrager med 1 mio. til den offentlige kasse. Det betyder at man om 34 årig har betalt det tilbage som man har modtaget.


Det bliver yderligere nævnt at en fertilitetsbehandling koster ca. 30.000 kr.

- Mange vil ikke have råd til den udgift.


Karin Erb er inde på noget af det samme her: http://politiken.dk/indland/article979347.ece


Lad mig først sige at jeg har dyb medfølelse med de ufrivilligt barnløse. Det må ikke være sjovt, men spørgsmålet er om det offentlige skal betale for at afhjælpe dem.

Det fremgår jo at en sådan behandling koster 25-30.000 kr. Hvis man virkelig gerne vil have et barn er man helt sikkert villig til at spare pengene sammen. Venter man 2 år vil det svare til lidt over 1.000 kr. om måneden.

Har man ikke råd til dette har jeg svært ved at se hvordan man skulle få råd til at forsørge barnet når det kommer til verden.

Desuden er man som gennemsnit breakeven som 34 årig. Nu er det bare sådan at der stadig er en højgrad af social arv i Danmark og børn af forældre der ikke kan spare 25.000 op vil desværre næppe leve op til det gennemsnit.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvem der skal have børn eller ej, men jeg har den grundlæggende holdning at det er i orden at ønske sig noget, men vil man have det må man selv betale.








Kilde: