BlueCrest’s Platt Says European Banks Insolvent

Spørgsmål: Er den økonimske krise i EU og USA ved at udvikle sig til en politisk, eller måske ideologisk, krise? For en udenforstående som jeg sel...

Ikke angivet Ikke angivet,

16/12/2011

Spørgsmål:

Er den økonimske krise i EU og USA ved at udvikle sig til en politisk, eller måske ideologisk, krise?

For en udenforstående som jeg selv (der kun kender til krisen fra medierne) kunne det virke som der er ved at opstå en politisk defineret kløft. På den ene side har vi EU, og på den anden side har vi USA og England, som i kraft af ”Wall Street” og ”The City” har et anderledes forhold til den finansielle verden.

Seneste optrapning kom fra den franske nationalbankdirektør, som brokkede sig over at den franske AAA credit-rating er kommet under pres, samtidig med at den engelske økonomi er langt dårligere.

Men kan det tænkes at hedge-fonde vil lægge økonomisk pres på de regeringer, som ønsker at regulere finanssektoren? Og er det et demokratisk problem? Franskmændene har tidligere lukket ned for såkaldt ”short-selling” hvilket for eksempel har fået hedge-fonden Bluecrest (med sine $30 milliarder) til at flytte ud af euro-zonen og investere i amerikanske værdi-papirer (se link).

Mit spørgsmål til mere økonomisk velfunderede her på sitet er derfor: Handler krisen ikke også om at ”Merkozy” ikke deler det samme positive syn på finanssektoren, som amerikanerne og englænderne? Hvis jeg var hedge-fond direktør så ville jeg da, alt andet lige, hellere sætte mine penge i et land som ikke, på lang sigt, forsøger at regulerer mine indtægtsmuligheder.

Eller er det bare mig der er naiv? ...eller paranoid? Håber på et seriøst svar.