Deewa og Zuhal Zamir er blot to af de mange superstudenter med tårnhøje karaktergennemsnit, som i disse dage strømmer ud af landets gymnasier. Mange af de dygtigste kommer fra tosprogede familier. Antallet af tosprogede elever i gymnasiet er på bare ti år fordoblet. Men det er stadig halvdelen af de tosprogede elever, der ikke kommer videre fra 9. klasse.