Bliver Danmark rødt, blåt eller grønt efter valget?

af Geert Gissing ”Regeringen har anlagt en sikker og ansvarlig kurs for Danmark”, sagde Lars Løkke, da han udskrev valget

Podia Ikke angivet,

27/08/2011

af Geert Gissing

”Regeringen har anlagt en sikker og ansvarlig kurs for Danmark”, sagde Lars Løkke, da han udskrev valget. Og dette mantra vil vi komme til at høre mange gange fra regeringen, op til valget. Og det underliggende mantra er vækst. Et mantra som deles af regering og den officielle opposition. For regeringen bliver det i den forbindelse, vigtigt at pointere at deres plan implicerer mindst gæld.

Men som USA og resten af verden, har Danmark ikke kun en økonomisk gæld. Der er også en klimagæld. Og en ”sikker og ansvarlig kurs”, er også en kurs som implicerer klimaet. Og der er også masser af økonomi i klimaet, hvilket sommeren viser, i form af oversvømmede marker, virksomhedslagre og kældre. Og kunne man levere blot halvdelen af Danmarks energiforbrug med indenlandske vindmøller, så ville den økonomiske situation se helt anderledes ud – det samlede energiforbrug i Danmark er i øjeblikket på ca. 100 milliarder kroner om året. Så i det langsigtede perspektivs lys, er der stor økonomisk ansvarlighed i at tænke på klimaet.