Utilfredshed over placering af nyt supersygehus i Vestjylland kan meget vel ende op med at det nye parti Fælleslisten "får medvind på cykelstien" og sætter udkantsdanmark på det i forvejen brogede politiske landkort.
Som formand for Patientforeningen kunne jeg vel med rette forventes at støtte ethvert initiativ, der sætter fokus på patienters muligheder og rettigheder, og uden at tage stilling til berettigelsen af et parti, der i sit endnu uskrevne partiprogram "kun" har til formål at forbedre forholdene for den del befolkningen, der ikke bor i centrale dele af Danmark, så mener jeg nok, at programmet er næsten lige så tyndt som Jacob Haugaards krav om "medvind på cykelstierne" - som dog sikrede ham en taburet i Folketinget.
På det seneste har vi også set dyrevelfærdspartiet "Fokus" se dagens lys. Man fristes til at spørge, hvad bliver det næste? I radioen har jeg netop hørt, at hver 3. af landets bagermestre drejer nøglen om i afmagt mod supermarkeder og servicestationer, der napper kunderne fra det trængte fag - mon "lagkagepartiet" vil se dagens lys i den nærmeste fremtid?
Dansk politik er efterhånden blevet en broget størrelse, hvor gensidig mudderkast og troløshed mere er reglen end undtagelsen. Politikere valgt for den ene eller anden liste laver kamæleontricket og skifter farve, nå de ikke længere kan li' lugten i bageriet, hvilket jeg vil betegne som det største vælgerbedrag, man kan begå.
Når jeg som vælger troskyldigt sætter mit kryds på stemmesedlen, forventer jeg så sandelig, at den listes politik jeg har valgt at støtte, så også bliver fulgt, men når "røde" politikere pludselig bliver "blå" - og omvendt - så føler jeg mig altså holdt for nar. Det burde være sådan, at hvis en politiker ikke længere vil repræsentere den liste han eller hun er valgt for, så må vedkommende vige pladsen for en suppleant.
Et andet problem er, når landspolitikere henviser til, at dit og dat er enten regionernes eller kommunernes problem/opgave, men så sidder selvsamme politikere enten i regionsråd eller byråd og skal pludselig skifte kasketten ud. Det er da en interessekonflikt, der med rette burde få enhver til at rynke panden.
Flere og små partiers eventuelle indtog i Folketinget vil blot være medvirkende til at forplumre det politiske billede. Christiansborg risikerer at blive omdannet til et politisk kræmmermarked, hvor de færreste er den eller det, de udgiver sig for. DET gør det på ingen måde lettere at være syg og patient i Danmark - eller for den sags skyld bo i "udkantsdanmark".
Som formand for Patientforeningen kunne jeg vel med rette forventes at støtte ethvert initiativ, der sætter fokus på patienters muligheder og rettigheder, og uden at tage stilling til berettigelsen af et parti, der i sit endnu uskrevne partiprogram "kun" har til formål at forbedre forholdene for den del befolkningen, der ikke bor i centrale dele af Danmark, så mener jeg nok, at programmet er næsten lige så tyndt som Jacob Haugaards krav om "medvind på cykelstierne" - som dog sikrede ham en taburet i Folketinget.
På det seneste har vi også set dyrevelfærdspartiet "Fokus" se dagens lys. Man fristes til at spørge, hvad bliver det næste? I radioen har jeg netop hørt, at hver 3. af landets bagermestre drejer nøglen om i afmagt mod supermarkeder og servicestationer, der napper kunderne fra det trængte fag - mon "lagkagepartiet" vil se dagens lys i den nærmeste fremtid?
Dansk politik er efterhånden blevet en broget størrelse, hvor gensidig mudderkast og troløshed mere er reglen end undtagelsen. Politikere valgt for den ene eller anden liste laver kamæleontricket og skifter farve, nå de ikke længere kan li' lugten i bageriet, hvilket jeg vil betegne som det største vælgerbedrag, man kan begå.
Når jeg som vælger troskyldigt sætter mit kryds på stemmesedlen, forventer jeg så sandelig, at den listes politik jeg har valgt at støtte, så også bliver fulgt, men når "røde" politikere pludselig bliver "blå" - og omvendt - så føler jeg mig altså holdt for nar. Det burde være sådan, at hvis en politiker ikke længere vil repræsentere den liste han eller hun er valgt for, så må vedkommende vige pladsen for en suppleant.
Et andet problem er, når landspolitikere henviser til, at dit og dat er enten regionernes eller kommunernes problem/opgave, men så sidder selvsamme politikere enten i regionsråd eller byråd og skal pludselig skifte kasketten ud. Det er da en interessekonflikt, der med rette burde få enhver til at rynke panden.
Flere og små partiers eventuelle indtog i Folketinget vil blot være medvirkende til at forplumre det politiske billede. Christiansborg risikerer at blive omdannet til et politisk kræmmermarked, hvor de færreste er den eller det, de udgiver sig for. DET gør det på ingen måde lettere at være syg og patient i Danmark - eller for den sags skyld bo i "udkantsdanmark".
