Hvor er det synd, at Politikens Hus gik glip af værdi- og kulturkampen. Der var bal i det borgerlige. Stillestående var det i hvert fald ikke, og jeg græd tørre tårer over, at socialisterne blot stod på sidelinjen og råbte »mere velfærd«. Den indbyggede, materielle kynisme i budskabet skræmmer mig lidt mere i dag. Jeg spekulerer på, om det virkelig er det eneste, de mener og kæmper for?