Nu er jeg ikke typen, der stikker næsen frem, og derfor glæder det mig usigeligt, når andre åbner ballet og siger det, som ingen tør sige. Det glæder mig endnu mere, når den, der åbner for vederstyggelighedernes sluser er fra den gruppe, der konstant skråler op om sin egen godhed, moral og anstændige debattone.
Derfor takker jeg radikale Lars Barfred, som valgte at svare på Venstres modstand mod betalingsringen med, at han håber, at en af dem, der dør af forurening i fremtiden, vil være en af "Martin Geertsens kæreste". Altså, mit stenansigt er flækket i en parodi af et smil. Der er det sjoveste, der er sket, siden Jørgen Poulsen blev tvær og kaldte sit gyldne håndtryk fra Røde Kors for "negrenes penge".