Bibelrepublikansk nederlag

LEDER: Republikanerne i USA har tabt endnu et valg til Barack Obama, som med en svag økonomi ellers ikke havde stærke kort på hånden

Ole Birk Olesen,

08/11/2012

LEDER: Republikanerne i USA har tabt endnu et valg til Barack Obama, som med en svag økonomi ellers ikke havde stærke kort på hånden. En af grundene til nederlaget var efter alt at dømme Republikanernes for store villighed til at blande politik og religion sammen. Tirader om Gud, abort, og hvad homoseksuelle ifølge Republikanerne ikke burde have lov til at gøre, har været med til at afskrække den almindelige amerikanske midtervælger fra at stemme Romney ind som USA's næste præsident.

En stærk tro på Gud burde også føre til en stærk tro på, at Gud kan klare sig uden statsstøtte fra Det Republikanske Parti, men sådan tænker man desværre ikke i de kredse. I hvert fald betød det mere for partiets bibelbagland at demonstrere dets egen hellighed end at præsentere et attraktivt parti for vælgere uden for det amerikanske bibelbælte.

Det kan man ændre på til det næste valg. Inspirationen vil man kunne finde hos tidligere præsident Ronald Reagan, der overalt i partiet regnes som et af dets største navne gennem historien. Reagan talte sjældent om Gud og skuffede med sin politik sit partis religiøst motiverede bagland. Til gengæld talte han passioneret for frihed, lettede skatten og gjorde sin del for at afslutte den kolde krig, og i dag hylder alle Republikanere Reagan.

Kræfterne, der ikke mener, at det er en politisk opgave at agere religiøs hyrde for amerikanerne, findes i stort tal i Det Republikanske Parti. De kristne værdipolitikere, som vil sammenblande religion og politik, er blot en gruppe på linje med andre grupper, men deres magt har været betydelig i partiet.

Nu må tiden været kommet til at konstatere, at de ikke har gjort det godt. George W. Bush, som det religiøse højre bakkede helhjertet op om, var ingen god præsident for Republikanerne, og partiet har nu tabt to valg i træk. Det ville være en passende anledning til at gå andre veje - og så i øvrigt være lige så religiøs, som man lyster det, i sit private liv.

Kilde: