Det er dejligt at se nogle har stillet nogle af de samme spørgsmål som jeg og også tænkt over svarene.
Betalingsring.
Det er simpelthen en af de mest tåbelige politiske ideer i nyere tid.
Det er endnu et eksempel på politik, der rammer alt for mange for at hjælpe eller bremse meget få.
Klassisk dansk. Symptombehandling i stedet for at finde ud af hvad, der er årsag til problemerne og finde løsningerne på dem.
I stedet bruger man pisk og laver forhindringer, frem for at skabe muligheder.
Andre eksempler på symptombehandling:
Knivlov
Kontrol af arbejdsløse
Overvægtige
Moms på udenlandske blade (Det seneste jeg kender til. Der er sikkert flere. Hvis du kender andre så bare kom frem med dem.)
Jeg finder det uigennemtænkt og totalt uansvarligt
Symptomet:
Der kommer for mange biler ind til København.
Politisk løsning:
Lad os sætte et hegn op så de ikke kan komme ind. (Hegn er billedligt talt, det er en forhindring ikke en mur.)
Spørgsmålene:
Hvor kommer bilisterne fra? Hvorfor kommer de og hvorfor bruger de ikke eventuelle alternativer? Har de nogen alternativer?
Hvor kommer bilisterne fra?
Mange af bilisterne kommer fra yderområderne imellem Stogbanerne og længere ude, hvor den offentlige trafikdækning bliver mere og mere elendig, hvis den da overhovedet eksisterer. Efter at kommunerne har overtaget ansvaret for busdriften herude, er der blevet skåret flere og flere ruter og busafgange væk, ikke mindst i sommerhusområderne.
I den forbindelse må vi jo heller ikke glemme, de talrige Københavnere der tager i sommerhus hver sommer.
Københavnere er ikke de eneste med trængsels problemer.
Efterfølgende oplysninger fra:
http://www.fjordforbindelse.dk/viewpage.php?page_id=6
Broen i Frederikssund bliver dagligt passeret af op til ca. 20.000 køretøjer i døgnet. Særligt i sommerhussæsonen er det slemt.
Det er stort set det samme antal, som dagligt passerer Storebæltsbroen!
Og over dobbelt så meget trafik som på Øresunds Broen!
Den er altså ret lille.
Her er en artikel med billed af broen:
Der kan findes flere ved at søge på ”kronprins frederiks bro” frederikssund
Efterfølgende oplysninger fra bogen: Over fjorden af Uffe Mühldorff
Allerede i 1965 var kapaciteten for lille.
Efterfølgende oplysninger fra:
http://www.vejnet.fa.dk/vejprojekter/aktuelle_vejproj/roskildefjord/Kronprins%20Frederiks%20Bro%201999.pdf
Allerede i 60’erne var der planer om en ny forbindelse ved Tørslev-Hage syd for Frederikssund.
Penge var afsat, planlægningen fremskreden, landområder til vejanlæg opkøbt og prøveramninger i fjorden foretaget.
Som følge af politiske reformer, blev forbindelsen i begyndelse af 70,erne, nedprioriteret og senere opgivet. Landområderne blev igen solgt.
Politisk løsning på trængselsproblemer ved Frederikssund?
Motorvej til Frederikssund. (Jeg kan godt nok ikke se, hvad det skal hjælpe, bilerne vil jo blot holde i kø andre steder end de gør nu.)
Der mangler helt klart et samarbejde mellem politikkerne i og umiddelbart omkring København og politikkerne fra de områder på Sjælland bilerne kommer fra.
Offentlige transport
Hvis offentlige transportmidler skal være et reelt alternativ til bilen, så skal de også kunne bruges i aften og nattetimerne samt i weekenderne. Det nytter ikke noget med 3 afgange om morgenen og 4 om eftermiddagen på hverdage og 1 afgang hver 3. time eller slet ingen i weekenderne. Så er der også de steder, hvor sidste bus mod det besværlige område kører 22:00. Det er ikke så underligt at mennesker bliver afhængige af at have og bruge en eller flere biler.
Hvorfor parkerer folk så ikke ved en station og tager toget videre ind?
Jeg kan se flere grunde.
Økonomi
Selvom du stiller bilen, så kan du nærmest høre pengene trille i kloakken. Det hjælper så heller ikke at det koster det hvide ud af øjnene at køre med det offentlige. 1180,- om måneden hvis du skal fra Frederikssund til København. Det er samme pris fra Hillerød eller Helsingør.
Risiko for hærværk
Det er meget nemt at tage Stoget til en station, smutte ud på parkeringspladsen og smadre et par biler og snuppe toget igen.
Det gør det heller ikke særligt tillokkende, når de har lavet en station med stor parkeringsplads beregnet til at få folk fra deres biler over i toget og de så stort set aldrig lader toget standse ved den.
Kildedal blev åbnet i 2000. Siden 2007 har der været færre tog der standser på Kildedal station pga. manglende tilslutning.
Konceptet hed Parker og rejs og der kan læses mere om det her:
http://myldretid.dk/artikler/nr/12
Hvad kan man gøre ved det?
Bedre offentlig trafikdækning i yderområderne. 20-30 min drift i myldretiderne, timedrift i dag og aftentimerne og 2 timers drift i nattetimerne. Køre med små busser på tidspunkter med få passagerer.
Lave bemandet og afspærret parkeringspladser ved stationerne og lade parkeringsbillet/biz fungere som tidsubegrænset alle zoner billet. Parkeringsbilletten skulle maks koste det samme som en almindelig parkeringsbillet, hvis den da overhovedet skulle koste noget. Det her er for at løse trængselsproblemerne, ikke for at staten kan tjene penge.
For at det skal have en effekt, så tror jeg at det skal køre i mindst 20 år.
Spørg mig ikke hvor pengene skal komme fra, men jeg er overbevist om at det på langt sigt vil hjælpe mere og være billigere end betalingsringen.
Jeg er i øvrigt enig i synspunkterne i artiklen her: