Udover at betalingsring, GPS-systemer osv. ikke angriber trængselsproblemernes rod, har disse systemer en lang række uheldige bivirkninger. F.eks. virker de direkte vækstdæmpende. Hovedstadsområdet er Danmarks eneste potentielle vækstdynamo, og den primære opgave i den aktuelle lavkonjunktur burde være at øge konkurrenceevnen — eller i hvert fald undlade at skabe barrierer for udviklingen i regionen.