Folketinget har to vigtige hensyn at varetage i denne sag. Den ene gælder det helt store flertal af ansøgere, der opfylder betingelserne for at blive statsborgere, og som skal ønskes hjerteligt velkomne. Det andet hensyn gælder beskyttelsen af borgerne og retsfølelsen. Hvis statsborgerskab ikke i fremtiden skal blive til kampplads for udlændingepolitikken, må regeringen medvirke til at finde andre tolkninger af konventionen.