Af årsager, jeg end ikke under udsættelse af tortur vil komme ind på, har jeg de næste ca. 18 år! mulighed for at læse Berlingske Tidende hver dag gratis. Det er ikke så fantastisk et scenario, som man umiddelbart skulle tro, kan jeg hilse og sige.
Avisen er som bekendt under ledelse af en socialdemokratisk partisoldat, Lisbeth Knudsen, der i den større sags tjeneste for nylig har afgivet en hel række medarbejdere til partifællen, Frank Jensen, på Københavns Rådhus. Umiddelbart virker det jo også meget logisk sådan at skifte fra en højborgerlig avis til en ræverød politisk administration. Jeg mener, det kan de fleste vel forstå.
Hvorom alting er, er Lisbeth Knudsen i sagens natur nødsaget til at erstatte sine gamle medarbejdere med nogle nye af slagsen, der vel at mærke er af den helt rette støbning, og kunne man forestille sig nogen mere velegnet person end en blanding mellem den venstreorienterede journalist og foredragsholder, Lone Kühlmann: Pia Kjærsgaard er en tosse, og Radioavisens, Kai Selliken, der om Muhammed-krisen har udtalt: På Radioavisen har vi forsøgt at vende hver en sten. Den eneste, vi ikke har været i stand til at vende, er den sten, Flemming Roses hjerne ligger under. Den så jeg gerne løftet. Lad mig derfor præsentere ét af ægteparrets tre børn: Karl Kühlmann Selliken. Ligesom sine forældre er Karl et rigtig godt menneske med de helt rigtige meninger, men når man som ham i første omgang blot bliver placeret på en perifer post som én af flere debatredaktører på Berlingske Tidende, er det svært at få projiceret sine egne- og forældrenes uomtvisteligt korrekte holdninger ud i offentligheden.
Heldigvis findes der råd for, hvordan man håndterer sådanne situationer. Karl er nemlig klogere, end hans navn umiddelbart giver indtryk af: Han har således valgt at lade nogle af de indlæg, der normalt ville blive sorteret fra ved allerførste gennemlæsning, fordi de indeholder krænkende og nedladende betegnelser om konkrete personers udseende og sindstilstand, slippe igennem nåleøjet og ud i Berlingske Tidendes spalter. Dog gælder denne generøse gestus fra debatredaktørens side over for det segment, man ellers normalt i Kühlmann-Selliken-kredse plejer at betegne som Bodega-Danmark, kun de læserbrevs-skribenter, der er i besiddelse af den helt unikke indsigt i- og forståelse af virkelighedens Danmark: Altså dem, der mener, Lars Løkke er sindssyg, grim og bøvet, mens MF’ere for Dansk Folkeparti er landsbytosser på ecstasy.
Se udklip fra læserbrevene ved at klikke her.
Herfra skal der ikke lyde den mindste kritik af Berlingske Tidendes nye kriterier for optagelse af læserbreve. Jeg mener, hvad skulle forskellen være på at redigere et studenterblad og en 261 år-gammel avis? Det er heller ikke det mindste hyklerisk at kritisere f.eks. Lars Hedegaard og Jesper Langballe for at komme med generaliserende udtalelser om muslimer og samtidig selv trykke et debatindlæg, der insinuerer at alle DF’ere er på stoffer. Måtte flere af Karl Kühlmann Sellikens støbning blive ansat på borgerlige aviser.
Avisen er som bekendt under ledelse af en socialdemokratisk partisoldat, Lisbeth Knudsen, der i den større sags tjeneste for nylig har afgivet en hel række medarbejdere til partifællen, Frank Jensen, på Københavns Rådhus. Umiddelbart virker det jo også meget logisk sådan at skifte fra en højborgerlig avis til en ræverød politisk administration. Jeg mener, det kan de fleste vel forstå.
Hvorom alting er, er Lisbeth Knudsen i sagens natur nødsaget til at erstatte sine gamle medarbejdere med nogle nye af slagsen, der vel at mærke er af den helt rette støbning, og kunne man forestille sig nogen mere velegnet person end en blanding mellem den venstreorienterede journalist og foredragsholder, Lone Kühlmann: Pia Kjærsgaard er en tosse, og Radioavisens, Kai Selliken, der om Muhammed-krisen har udtalt: På Radioavisen har vi forsøgt at vende hver en sten. Den eneste, vi ikke har været i stand til at vende, er den sten, Flemming Roses hjerne ligger under. Den så jeg gerne løftet. Lad mig derfor præsentere ét af ægteparrets tre børn: Karl Kühlmann Selliken. Ligesom sine forældre er Karl et rigtig godt menneske med de helt rigtige meninger, men når man som ham i første omgang blot bliver placeret på en perifer post som én af flere debatredaktører på Berlingske Tidende, er det svært at få projiceret sine egne- og forældrenes uomtvisteligt korrekte holdninger ud i offentligheden.
Heldigvis findes der råd for, hvordan man håndterer sådanne situationer. Karl er nemlig klogere, end hans navn umiddelbart giver indtryk af: Han har således valgt at lade nogle af de indlæg, der normalt ville blive sorteret fra ved allerførste gennemlæsning, fordi de indeholder krænkende og nedladende betegnelser om konkrete personers udseende og sindstilstand, slippe igennem nåleøjet og ud i Berlingske Tidendes spalter. Dog gælder denne generøse gestus fra debatredaktørens side over for det segment, man ellers normalt i Kühlmann-Selliken-kredse plejer at betegne som Bodega-Danmark, kun de læserbrevs-skribenter, der er i besiddelse af den helt unikke indsigt i- og forståelse af virkelighedens Danmark: Altså dem, der mener, Lars Løkke er sindssyg, grim og bøvet, mens MF’ere for Dansk Folkeparti er landsbytosser på ecstasy.
Se udklip fra læserbrevene ved at klikke her.
Herfra skal der ikke lyde den mindste kritik af Berlingske Tidendes nye kriterier for optagelse af læserbreve. Jeg mener, hvad skulle forskellen være på at redigere et studenterblad og en 261 år-gammel avis? Det er heller ikke det mindste hyklerisk at kritisere f.eks. Lars Hedegaard og Jesper Langballe for at komme med generaliserende udtalelser om muslimer og samtidig selv trykke et debatindlæg, der insinuerer at alle DF’ere er på stoffer. Måtte flere af Karl Kühlmann Sellikens støbning blive ansat på borgerlige aviser.
