Berlingske på bondefangeri-kurs?

Sidste år i november sagde jeg ja til et prøveabonnement på Berlingske, kun i weekenden

_slettet_bruger_833 Ikke angivet,

11/02/2010

Sidste år i november sagde jeg ja til et prøveabonnement på Berlingske, kun i weekenden.

Da jeg ikke kan nå at læse avisen, og iøvrigt ofte har nået at læse nogle af nyhederne online i stedet, afbestilte jeg så avisen online. Her får man ingen bekræftelse. Blot står der online, at hvis man intet hører er ens anmodning nok blevet gennemført som ønsket.

For ca. en måned siden modtog jeg et brev med teksten "Husk at forny dit abonnement". Vedlagt brevet var et girokort på et underligt beløb - ca. 15 kr. + et skævt øre beløb (ala 15,87)... sidder ikke lige med regningen i hånden. Der stod intet om, hvad de 15 kr. dækkede. Blot at jeg skulle huske at forny abonnementet, for ellers ville de (Berlingske) være nødt til at holde op med at levere avisen.

Jeg skrev så endnu engang for at afbestille mit abonnement ved udgangen af perioden. Stadig ingen bekræftelse.

I denne uge modtog jeg så igen et brev fra Berlingske med teksten "Vi kan se at du ikke har betalt din faktura. Derfor sender vi den nu igen... ellers er vi nødt til at holde op med at levere avisen".
Beløbet på girokortet var det samme - det underlige beløb på ca. 15-16 kr. og igen uden nogen forklaring på, hvad dette beløb dækker.

Så er det jo, at man bliver mistænkelig og tænker:

Gad vide om de 15 kr. betales som pris for at forny abonnementet, men at selve abonnementet stadig koster de ca. 600 kr.?

Gad vide om de 15 kr. er sat så lavt, at folk bare betaler, og således bondefanges til at forny deres abonnement?

Gad vide om den manglende forklaring på beløbet skyldes, at folk skal tro, at det nok bare er en eller anden lille ting de har glemt at betale?

Gad vide, om Berlingske abonnements-service prøver at bondefange deres kunder, til trods for at man har afbestilt sit abonnement?

Har du haft lignende oplevelse med Berlingske, eller andre abonnements-ordninger?

Kilde: