Åben mail, sendt til Magnus Heunicke

Hej Magnus

HNJ

18/02/2014

Hej Magnus.

Når du i dag er ude og kritisere DSB for forsinkelser og er villig til at ophæve kontrakten, skulle du så ikke se på hvorfor størstedelen af disse forsinkelser opstår.

Et lille hint!

Skinner

Signaler

Køreledninger

De tre ovennævnte hører under Banedanmark, og en anden operatør (udenlandsk eller privat) vil heller ikke kunne køre, hvis ikke de ovennævnte ting er i orden (det håber jeg i hvert tilfælde ikke de vil forsøge). Man er gået i gang med at udskifte signalsystemet der på visse strækninger stammer fra 1930'erne - mon ikke også det vil have en positiv effekt efterhånden som det skrider frem.

Derudover opstår forsinkelser på grund af f.eks. personpåkørsler, ambulance-tilkald, lang passagerudvekslingstid pga. cykler i S-tog, nedfaldne træer/tage under stormene i efteråret/vinter o.s.v. - altså udefrakommende forhold som DSB ingen indflydelse har på. Prøv at undersøge hvor mange/få forsinkelser der skyldes defekt materiel eller personaleproblemer hos DSB. 

Det svarer lidt til at ville opsige kontrakten med vejdirektoratet når der opstår kø på motorvejen. På vejnettet kan man dog vælge en alternativ rute - det er jo ikke muligt på jernbanen når der opstår en fejl i infrastrukturen.

Jeg syntes din kritik er rettet mod de forkerte. Staten er eneejer af Banedanmark - og det er 100% jeres ansvar at få deres forhold bragt i orden. Når der er bragt orden i dette, så løser de fleste problemer nok sig selv.

Angående din kritik at rejsekort-balladen forleden dag. Du har da ret i, at informationen fra DSB's side var under al kritik. Men DSB er ikke ene-ejer af Rejsekortet A/S - hvad er DSB's forholdsordrer fra Rejsekortet A/S i sådanne situationer. Hvem har truffet beslutningen om at vi skulle have rejsekortet?

Ja, jeg arbejder i DSB, og er efterhånden træt af at DSB skal have skylden for SAMTLIGE forsinkelser. Det er DSB der skal undskylde for samtlige forsinkelser, også dem de ikke er herre over. Det mindste man kunne forvente af ministeren for området er indsigt i de reelle forhold omkring fordelingen af ansvaret af forsinkelserne.

Jeg skal understrege at dette er min personlige holdning til dine udmeldinger og ikke på nogen måde en officiel holdning fra DSB.

Kilde: