Forleden bragte TV2 igen et indslag, hvor kvinder vælger at få opereret raske bryster og æggestokke væk, uden at problematisere indholdet, det vil jeg gerne rette lidt op på :
Darwins gode skib Beagle lagde til ud for Galapagos øerne.
På grund af brændingen kunne der ikke lægges til tæt ved land. Besætning roede ind til øen i joller. De indfødte kunne ikke forstå hvor disse mennesker kom fra, i det hele taget. Der blev gestikuleret og peget ud mod Beagle. De indfødte kunne ikke se nogen Beagle. Det krævede en rotur ud til Beagle og fysisk kontakt med Beagle for at de indfødte kunne erkende at Beagle rent faktisk var der.
Hvilket fører til den overraskende erkendelse at vi ikke kan se det vi ikke ved af. De indfødtes ide / koncept / objektrelation af et skib, var i kano størrelsen. De havde ikke skabt et rum i deres bevidsthed for at et skib kunne være så stort som Beagle, derfor kunne det ikke forstås, set med deres bevidsthed.På mange måder er vi det 2100 århundredes svar på de indfødte fra Galapagos øerne.
Vi har en sætning som vi bare taget til os : ” At se er at tro ”.
Måske burde den med disse to små sande anekdoter hedde : ” At tro er at se ”.
Hvilket kunne føre til en diskussion af ”objektivitetspostulatet”.
Objektivitetspostulatet er hvad væsentlige dele af vort samfund, bruger for at fastslå om noget er rigtigt eller forkert. Sandt eller usandt. 2 plus 2 er 4 syndromet.
Dette lader ikke til at være et fornuftigt koordinat, når vi bevæger os ind i et rum af nye erkendelser og nye erfaringer.Objektivitetspostulatets indbyggede svaghed eller Matrix er, at det er et absolut. Et absolut er lig med, sådan er det bare. Det kan bevises.Det kunne være mere hensigtsmæssig at vedtage et : både / og. Eller bare et forsigtig : måske.
Der er som regelen to forklaringer : den videnskabelige og den åndelige.
En af de nye absolutter er Gentroen.
Troen på genetisk betingede sygdomme er blevet fatalistisk, det vil sige en blind ”videnskabelig” skæbnetro. Fatalisme eller skæbnetroen er egentligt noget videnskaben meget belejligt har tillagt religionen.
Så vi giver det lige et tvist og kan måske med rette sige : videnskaben er blevet fatalistisk.
Et blindt, ydrestyret og topstyret trossystem formuleret af de folk der sidder på toppen af dette, som mener sig særligt betydningsfulde eller vigtige, fordi de tilfældigvis har flere udmærkelsesgrader end et termometer.
Denne fatalistiske objektivitetspostulats tro, gør at unge kvinder der er fuldkommen raske får fjernet deres bryster som ikke fejler noget som helst og som oven i købet pynter en del, fordi videnskaben mener at, når nu mor havde brystkræft, så får du det også datter !. Det synes jeg sådan set er ganske sørgeligt. Jeg fatter ikke helt, hvilken moral eller himmelråbende mangel på samme, der kan forlede kirurger til at foretage disse indgreb.
Lad os vente på genet for selvmord. Og vi er parate til at løbe som lemminger mod havet.Go ide ? Njaaaa........
Der er " slumrende gener ", der ikke udløses - det afhænger af så mange faktorer, eks : livskvalitet.
Jeg har en ide om hvorfor de gør det. På grund af den videnskabelige enevælde og jo mere man kan holde folk i frygt og jo mere man kan foregive at helbrede dem for noget de slet ikke fejler, og hermed med en mindre elegant håndbevægelse samtidig sætte krop, sind og ånd eller den holistiske tankegang godt i skammekrogen.
To kiksede kirurgiske indgreb i samme hug, det er hvad det er. Man udelukker at det kunne være mor med brystcanceren, (God rest her soul) havde en skam, skyld og tvivl tankegang omkring sin seksualitet, der var med til at trigge eller aktivere brystcancergenet i hende. Og det kan være at datteren havde en ganske fordomsfri seksualitet. Hvis ikke, så udelukker man også at få dattereren til at tænke i andre baner, man lader hende i stikken, ved ikke at påpege muligheden af en anden tankemæssig virkelighed. Jeg vil æde min gamle hat på, at det sidste er datterens redning. Alting danser sammen i dette univers, fysik, følelser, tanker og videnskaben forstår tilsyneladende ligeså meget som de indfødte på Galapagos.
Hvis du var rendt til læge for 50 år siden ( højt sat ) og havde ment at dit mavesår skyldes at du i virkeligheden var stresset, er sandsynligheden for at han ville have synes at du var lidt småskør, overordentligt tilstede. I dag er det vist en usædvanlig sjælden læge, der ikke accepterer denne sammenhæng. Hvorfor skulle bryster være anderledes end mavesækken.Obejektivitetspostulatet er udelukkende fitness for venstre hjernehalvdel.
Vi mangler noget gymnahopsa til den højre. Skolerne er blvet venstrehjernehalvdels-fabrikker, der "uddanner" venstrehjernehalvdels-fanger.
Objektivitetspostulatet er som at følges med en blind ind i en bygning. Forestil dig så, at du lader den blinde forklare dig hvordan bygningen er indrettet, hvor tingene står og hvilke farver der er på væggene. Forestil dig så, at dette er dit eneste perspektiv. Forestil dig så at du ignorerer det du har set og vedtager med dig selv, at det er som den blinde siger. Sådan er ” objektivitetspostulatet ”. Det er den blinde der søger at lede den seende. 100 italienske læger blev spurgt om de ville have kemoterapi, hvis de skulle komme i en situation hvor det kunne blive aktuelt.
10 sagde "Ja" De resterende sagde : "Nej"
Hvis du for 10 år siden sagde til din kammesjuk at han om ti år, ville kunne tale med dig, selv om vedkommende var på ferie i det græske, via en anordning der bare var på størrelse med en pakke cigaretter – ville han kigge vantro på dig. Mobiltelefoner vejede dengang noget i retning af ti kilo og når de gjorde det, så kunne den slags jo ikke lade sig gøre ! Bum. Færdig. Der ligger en umådelig arrogance i objektivitetspostulats begrebet. Det er ikke hverken visionært eller intuitivt. Det er højre hjernehalvdels kvaliteter. Et godt koordinat kunne være, at få disse to hjernehalvdele til rent faktisk at samarbejde.
Meget arbejde står at gøre, både for den mere krop, sind og ånd orienterede tankegang og den strikt videnskabelige. Ingen grund til at efterlade folk kropsdeleløse, fordi udsynet mangler.
