Minister er tilfreds med lov, men understreger, at muligheden for at undtage dokumenter ikke er et tagselvbord
Selvom den interne kritik af ændringer i offentlighedsloven vokser i regeringens egne rækker, fastholder justitsminister Morten Bødskov (S), at det fremlagte forslag til en ny offentlighedslov er "rigtig godt".
- Det er godt med debat, og der har været rigtig meget debat om offentlighedsloven, siden offentlighedskommissionen kom med sin betænkning i 2009, siger Bødskov og tilføjer:
- Det har vi lyttet til, og vi har klart præciseret, at eksempelvis muligheden for at undtage dokumenter ikke er en blankocheck eller et tagselvbord, selvom det har været diskuteret siden dengang. Men det står helt klart, at det er der ikke tale om.
Et vigtigt områdePBødskov mener, at det af lovforslaget tydeligt fremgår, at der er blevet lyttet til den omtalte debat.
- Derfor er jeg meget tilfreds med, at de ændringer og præciseringer, der er lavet, bakkes op af to tredjedele af Folketinget. Jeg synes, at der er fundet den rigtige balance i regeringens meget brede aftale.
- Det er regeringen, der fremlægger et lovforslag, og forslaget er rigtig godt. Den nye lov udbygger åbenheden i den offentlige forvaltning. Og det er vigtigt, at aftalen er bred, for det her er et vigtigt område, fastslår ministeren.
Der føjes dagligt nye navne til listen over folk i regeringspartiernes baglande, der åbent er imod forslaget til en ny offentlighedslov.
Dokumenter holdes vækFlere radikale hovedbestyrelsesmedlemmer har undsagt offentlighedsloven, men også fra SF's landsledelse og bagland i øvrigt er der åben kritik. Socialdemokraternes - og alle andre politiske ungdomsorganisationer - er på samme måde modstandere.
Regeringen har opbakning til lovforslaget fra Venstre og De Konservative.
Lovforslaget vil blandt andet medføre, at dokumenter mellem ministerier samt ministerier og styrelser holdes væk fra offentlighedens åsyn.
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE5343997/boedskov-god-balance-i-offentlighedslov/
Magt og især regeringsmagten korrumperer.
Embedsmændene (med venstre og konservative på bagsmækken)må gnide sig i skægget over Morten Bødskovs utrættelige forsvar.
Vi har også i den forrige regering oplevet et familiemedlem til komiske Ali.
Bødskov udstiller sig selv som værende direkte ubegavet