Boligselskab ansatte en kendt bandeleder på skatteydernes regning. Det sender et underligt signal, mener borgmester.
Rami Mawad har domme for tyveri, røveri, grov vold og forsøg på ildspåsættelse af det lokale rådhus, men alligevel blev han ansat som bomvagt af boligselskabet AKB Taastrup. Lønnen på 22.000 kr. om måneden kom fra Socialministeriet, kommunen og Landsbyggefonden, skriver Berlingske Tidende.
Ejendomsleder Finn Larsen fra AKB Taastrup beskriver i et skriftligt svar til Berlingske Tidende bandelederen og hans jobbeskrivelse på følgende måde:
"En ung mand, som vi mente kunne løfte opgaven med at sørge for at holde vores bomme til boligområdet aflukket fra midt på eftermiddagen og til omkring 22-tiden om aftenen, så vi ikke havde hurtigkørende trafik bl.a. med store biler til fare for legende børn inde i boligområdet, lægge lidt ro indover yngre drenge på knallerter og hjælpe ind- og udflyttere med bommene."
AKB har ifølge Berlingske Tidende også haft en anden ledende skikkelse fra bandemiljøet på lønningslisten.
Den konservative borgmester Michael Ziegler mener, at det sender et underligt signal til de øvrige unge, at Rami Mawad med et sådant synderegiser kan blive offentligt ansat til at holde ro.
"Det hænger ikke sammen, og når man gør sådan noget, så risikerer man at opnå det modsatte ved at give ham en endnu større status. Det er den forkerte metode," siger Ziegler til Berlingske Tidende.
Ansættelsen blev afbrudt, da Rami Mawad blev taget for ulovlig våbenbesiddelse.
[email protected]