Den 19. april døde Freddie Gray. Den sorte mand Freddie Gray blev d. 12 april anholdt, for at være i besiddelse af en springkniv. I sammenstødet med politiet brækkede Freddie Gray ryggen, og blev ført til et trauma center, der desværre ikke formåede at redde den 25 årige mand - der døde 6 dage senere. Artiklen har ikke til formål at belyse om politiet handlede ansvarligt, og om reaktionen fra politiets side var overdrevet, dette er der heller endnu ikke nok information til at kunne besvare.
Reaktionerne på døden af den unge sorte mand, har været optøjer i gaderne i Baltimore. Der er blevet kastet sten efter politiet og der er blevet marcheret i gaderne for den unge mand. I optøjerne er der op til 20 politifolk, der har taget skade, 250 mennesker er blevet arresteret og der har været konstant tumult med bl.a. bilbrændinger og kasten med sten. Optøjerne er allerede blevet undskyldt med sociale problemer, høj arbejdsløshed blandt sorte og det man kalder strukturel racisme - dvs. en modreaktion mod en undertrykkende majoritet.
Jørn Brøndal var i deadline studiet her til aften, og alle ovenstående parametre blev brugt som oversag (undskyldning) for brutaliteten i optøjerne. Jørn Brøndal og medierne overser (efter min mening) den mest åbenlyse forklaring på de mange problemer, nemlig kulturarven som de sorte opvokset i syden arvede fra de hvide.
Thomas Sowell en amerikansk konservativ/liberal og anerkendt økonom, er bl.a. kendt for hans essay "black rednecks and white liberals". I essayet bliver der beskrevet meget tydeligt hvordan den idag "sorte ghettokultur", faktisk har sine rødder helt tilbage i en skotsk/irsk kultur. Det er en kultur der er præget af stolthed, vold og dovenskab. Kulturen blev transporteret til syd-kolonierne igennem immigration, da de der bosatte sig i dem, oftest var fra denne kultur. Omvendt var størstedelen dem der bosatte sig i nordkolonierne præget af en anglosaxisk kultur med respekt for lov og orden. Da de sorte blev transporteret fra Nord Afrika til syd-kolonierne USA, blev de automatisk en del af denne nye kultur og kulturen er endnu ikke død i ghettoerne. De mange optøjer i Baltimore skyldes derfor (efter min mening) denne kultur. Det er ikke fattigdom, "strukturel" racisme, diskrimination eller lignende, der får folk til at gå i amok i gaderne, selvom det er ting der selvfølgelig fungerer som vand på en mølle, hvis kultur er præget af stolthed og en følelse af undertrykkelse.
To folkegrupper der er blevet udsat for enorm diskrimination, hvor end de har befundet sig er jøderne og kineserne. Disse grupper har ofte fungeret som mellemmænd(detailhandlere, bankmænd osv.), og deraf ofte blevet beskyldt for grådighed(renter) og for at tage overpriser for deres varer. Den meget diskrimination deraf, lynchninger og folkemord, har dog aldrig (efter hvad jeg ved af) vakt optøjer i samme grad, som det vi ser i USA i Baltimore - som nærmest virker til at være en selvfølge, når en sort mand er død efter konflikt med politiet.
Det skal afslutningsvis siges at de førnævnte parametre(fattigdom, alene mødre og høj arbejdsløshed), selvfølgelig er med til at forværre problemerne. Disse problemer skyldes dog ofte velfærd og mindstelønninger. Milton Friedman beskrev den amerikanske mindste løn som "the most anti negro laws in the books of this land is the minimum wage rate". Arbejdsløshedsprocenten blandt de sorte var i 1880(3%) lavere end de hvides arbejdsløshedsprocent (4 %) – en tid hvor der var åbenlyst mere racisme.