Au pair - slaveri på førsteklasse?

Mest af alt finder jeg det finurligt at debatten ikke kun handler om slaveri (hvilket i sig selv er en underlig drejning) men at den også nu diskut...

Andersen Ikke angivet,

15/07/2010

Mest af alt finder jeg det finurligt at debatten ikke kun handler om slaveri (hvilket i sig selv er en underlig drejning) men at den også nu diskuter at folk får børn og tillader sig at gå på arbejde! Skal man skal undskylde for at man tillader sig at arbejde (men nu er det jo også Danmark hvor under 50 % af befolkningen arbejder) og have børn på samme tid?

Dernæst, hvis folk tillader sig at få en barnepige/au pair, så er man også en dårlig forældre.. ” Au pair-kvinderne bringer og henter børnene, og det svækker forældrenes nære føling med børnenes hverdag, advarer flere børnehaveledere. ” som i øvrigt er en fuldstændig overfortolkning af resten af indholdet af artiklen. Der faktisk også beretter: ” Nogle gange skal vi jo i kontakt med forældrene (...) Så ringer eller mailer vi i stedet for”. Så det går nok alt sammen, mon ikke?

Forældrerollen 2010
I bund og grund er spørgsmålet omkring forældre rolle vel mere et spørgsmål om hvorvidt man i Danmark stadig skal have retten til at definere sin egen forældrerolle og hvordan sit familieliv skal leves og fungere, naturligvis indenfor lovens rammer. Uden indblanding fra staten og naboen henover ligusterhækken.

Så hvis 87 timers arbejde hver uge og en au pair er det liv man har valgt – så er det vel ens ret? Jeg ville nødigt tvinges til at gå på halv tid fordi lille Mikkel og Freja skal prioriteres til højere end alt andet. I øvrigt har børn vel ikke godt af altid at være centrum? Ender vi ikke bare med en generation der ikke oplever "ydelse for nydelse" men ”ingen kvaler, staten betaler”?

Au pair – moderne slaveri?
Er det slaveri, altså nogen af de eksempler der er kommet frem, ja de grænser til det! Au pair ordningen skal måske reguleres lidt bedre, ligesom hjemmeplejen måske også lige trænger til en gennemgang? Måske man skulle bruge lidt mere tid på at få socialrådgiveren ud i landet og lidt mindre på at sætte kryd på endnu en blanket

Som Au pair i USA fik man 26 kroner i timen, da jeg var det, og det var heller ikke dengang just en formue. Her gælder (gjaldt, måske ændret nu) reglen, hvis familien ikke kan lide dig og du ikke finder en ny familie, hurtigt – ryger du ud af landet igen… det er vilkårene. Så der skal lidt diplomati og ”bide i det sure æble” til ind imellem.

Baggrunden for at blive au pair er sjældent fordi man ønsker at blive professionel Nanny. Baggrunden er for de fleste Filippinere nu nok for at tjene penge, flere end de kunne derhjemme? Søren Pind kalder det verdens bedste ulandsbistand hvilket muligvis er at strække den lidt. FOA kommer med denne denne ideologiske udtagelse i samme artikel: ”Hele formålet for au pair- ordningen er jo at sikre en sproglig og kulturel udveksling.” siger Jacob Bang. forbundssekretær i fagforeningen FOA og det er da meget smukt sagt.
Desværre er det mere ”politisk korrekt” end en realitet. Hvis det er kulturel udveksling skal man nok lave det om til at au pairs kun må vaske og rydde op efter børnene, at de skal uddanne sig mens de er her og der afholdes informationsmøder når de kommer? Er det det Au pair ordningen skal bruges til, fint nok. Men, brug ikke slaveri som undskyldning for at au pairs ikke er i en fagforening, som man måske godt kunne foranledes til at tro er baggrunden for denne udtagelse.

Men fordi de får lavere løn end en dansker ville kræve for samme job – er det slaveri? Og i så fald, disse sidste dages hellige, når de rejser til et fattigere land – betaler de så danske priser for hotellet og på restauranten? Er det ikke slaveri på førsteklasse?

Prisen er jo netop en af grundene til at man vælger en au pair? Hvor mange har råd til at betale ISS for rengøring og findes der overhovedet stadig ”erstatnings bedstemødre” der passer ens børn?

Kilde: