At give spekulanterne frit spil vil blot få sammenbruddet til at foregå i en lidt hurtigere takt

Depressionen kommer pr

Eyvind Lyberth Nielsen,

21/03/2010

Depressionen kommer pr. design fordi den institutionelle allokering af finansielle midler har trukket momentet ud af verdensøkonomien.

Finansinstitutter og investeringsbanker og den offentlige økonomi vil i samme moment komme til at opleve ganske betydelig vækst. Det følger pr. definition af den kautionspolitik som Bernanke , Geithner og Obama-administrationen har ført for at redde finansbranchens store drenge.

Det er den samme effekt som bankpakkerne vil have på den danske økonomi – forskellen er bare her at staten går ind med hybrid kernekapital på op til halvdelen af den ansvarlige kapital, og forstærker kundernes nød ved at forhindre de dårligt drevne banker i at forsvinde ud af markedet …

Allokeringen af finansielle midler til banker og investeringsbanker - til nærmest ingen pris – starter en inflationær udvikling i den basale økonomi, samtidig med at det sætter spekulanter og tvivlsomme organisationer i stand til at fortære en større del af samfundskagen - på bekostning af den jævne mand - som på sigt vil opleve at priserne bare vil stige og stige, mens købekraften fordufter ud af både opsparinger og indkomst.

G-20 landenes økonomiske politik er en katastrofe, og ikke bare englænderne og amerikanerne vil komme til at lide under konsekvenserne af denne katastrofe i det meste af resten af dette århundrede, men også hele EU vil blive drevet på bankerottens rand.

Som kæmperosinen i pølseenden på den amerikanske drøm, er det definitivt slut med høj cigarføring - og gratis hot dogs - i Det Hvide Hus, og Obama vil komme til at vise vejen til helvede for amerikanerne.

De vanvittige pengepolitikker og den afsindige gældssætning, som følger af at staterne slår bunden ud af skatkamrene og tømmer statskasserne, vil trække hele verden ud i en langvarig depression, så det bliver os alle, der kommer til at betale i det lange løb.

Væksten i pengemængden er monumental og skatteskruen er allerede ved at trække initiativet ud af befolkningerne. Hvor skattestigningerne i dag mest af alt er designet til at dæmpe forbruget for at styrke handelsbalancen, vil nøden komme til at træde tydeligt frem, når de monumentale gældsposter skal betales tilbage med renter, og renters renter …

At den pengepolitiske rentesænkning til nær nul er katastrofal for markedsøkonomien, ses blandt andet på at prisen på olie tredobledes, i takt med at pengemængden øgedes og den spekulative økonomi drev prisniveauet på olie mod skyerne (Varebobler).

I dag er vi i fuld gang med at køre opkonjunkturens fejltagelser i fast winding replay, med lave renter, flex lån og afdragsfrihed, boligbobler og inden kort tid også det efterfølgende krak som resultatet af vor enfoldighed.

Grænsen for nytteeffekten af den lave rente er allerede nået når styrerenten har nærmet sig nul, da hele ideen med at sætte styrerenten så lavt, er at sætte pengestrømmen i gang igen, og styrke bankernes multiplikationsfaktor til på sigt at kunne skabe grundlaget for fornyet vækst.

Da den sænkede styrerente vil forøge effekten af det økonomiske pengeomløb som afgrænser bruttonationalproduktets størrelse. Deflationen vil dog her virke som en joker, da stigningen i købekraften (som afspejler deflationen) - selvom den nominelle rente er tæt på nul - vil trække ned i både vækst og pengeomløb.

Centralbankerne har nemlig kun direkte indflydelse på den nominelle rente. Den reelle købekraft som værdistigningen afspejler, vil faktisk vokse selvom renten er tættere på nul, på grund af at inflationen er negativ (deflation).

USA’s økonomi er katastrofal for amerikanerne – i flere generationer fremover – men de råstofproducerende lande, emerging markets og resten af verden har skabt booms og bobler på den enorme likviditetsstrøm i dollar.

Udsigten for den fremtidige vækst i USA er ganske svag. USA’s nye rolle - som verdens største debitornation - vil medføre stigende renter i USA, og her oveni en ganske slem inflation – og det vil trække momentet ud af den amerikanske middelklasses økonomi for de næste 20-25 år.

Forklaringen er ganske enkel:

Når man injekterer pengestrømme i den mængde og skala som USA og FED har gjort det hen over toppen på højkonjunkturen, forøges ikke blot den nationale gæld i USA, den monetære politik reducerer også valutaens værdi ganske betydeligt.

Den jævne amerikaner vil herefter være trælbundet i det næste kvarte århundrede, hvor skatten kun vil stige og stige.

Olie og mad vil drive kerneinflationen op fra de 4,5 % den udgør i dag til to-cifrede rater, og i betragtning af at markederne i dag er pumpet op med tæt på 20 % pengemængdeforøgelse, og man kan forvente en oliepris i et niveau 7-8 gange højere end i dag, vil den inflationære depression banke de reelle priser op over en kam.

Allerede i dag er skatten skruet op på alle niveauer, og Obama-administrationen har allerede brugt flere penge end samtlige hans forgængere tilsammen. De skal betales tilbage med verdens højeste renter.

Hvad er risikoen for at pengene kan defaulte her …

(Ja, du har lige bekræftet forventningen om verdens højeste rentenivau)

Man skal se på udgangspunktet når man vurderer en kreditboble. Når væksten i BNP ligger omkring 100 % som i Kina, er problemet ikke i samme klasse som f.eks. USA, Storbritannien, Grækenland, Spanien og Frankrig hvor statsgælden ligger imellem 3- 600 % af BNP.

I Dubai har man i løbet af opkonjunkturen skabt en enorm boble i fast ejendom, men der ligger dog enorme investeringer til grund for gælden. Men Dubai er også bare en lille by i mellemøstens fedtede sand.

Kina’s økonomi har kurs mod et krak, der får finansiel styrke som Dubai gange 10.000. Der er nogenlunde ligeså stor forskel i momentet som imellem en håndgranat og en 10 kiloton atombombe på Dubai’s bystatsøkonomi og Kina.

I Kina skabes der rent faktisk samfundsværdier. Infrastruktur, transportsystemer og uddannelse skaber merværdi i grundlaget for den fortsatte vækst.

I Kina er der i dag en stadigt voksende kreditboble med en vækstrate på 30 %. Den kinesiske økonomi er i dag båret af enorme stimuleringspakker, som også har skabt grundlag for en ejendomsboble uden sidestykke og et aktiemarked med en massiv overvurdering, der får dot-com boblen til at ligne krusninger i et babybadekar.

Der skabes i Kina 10 millioner arbejdspladser pa., men landets vækstdata er et fata morgana. Befolkningen fryser og sulter.

Og landets penge er lånt ud til amerikanerne.

Jeg giver USA max. et par år, så begynder kineserne at cashe ind.  Deflationen vil dog først trække millioner af amerikanerne ud af produktion, og når renterne begynder at stige vil inflationen yderligere stække USA’s mulighed for at producere sig ud af krisen.

Toldbarrierer, protektionisme og valutaspekulation vil her være løsningen for både amerikanerne, europæerne og kineserne.

Guld og sølv vil være gud …

(og fast ejendom)

Kilde: