Alle alarmklokker skal ringe hver gang de radikale laver noget på udlændingeområdet. Op til weekendens radikale landsmøde kom Morten Østergaard med denne udmelding: - Jeg vil slå fast, at det har været radikal politik i mange år, at vi skulle have de samme regler, som man har i andre EU-lande. Der kan man give opholdstilladelse på grundlag af generelle vilkår i de lande, man flygter fra.
Hvad har Morten Østergaard gang i? Han vil udvide FN’s Flygtningekonventions krav om, at man skal være ‘personligt forfulgt’ for at få asyl til også at omfatte folkevandringer fra borgerkrige og vilkårlige forfølgelser af civile. Han vil stadfæste, at udlændingelovens §7, der fastslår, at en flygtning skal være ‘individuelt forfulgt’ også skal omfatte flygtninge, der flygter fra ‘generelle vilkår’.
Der er borgerkrigslignende tilstande i et væld af lande, nærmest hele mellemøsten og store dele af Afrika. Det strider mod al logik, at Verdens mere end 51 mill mennesker på flugt fra krige og konflikter har ret til asyl og ophold her i Danmark, hvis de når herop. Sverige har allerede adopteret den udvidede fortolkning og giver opholdstilladelse til alle syrere. De regner med at modtage 340.000 i de næste 4 år.
Hvad bliver det næste på glidebanen? At stakkels sociale/økonomiske flygtninge, som på grund af dyb fattigdom søger at få en tilværelse i et rigere land uden at være personligt forfulgt, også skal have ret til asyl? Er det ikke fuldt ud lige så rimeligt, som at lukke op for folk der flygter – ofte med hjælp fra menneskesmuglere - fra vilkårlige overgreb på civile og borgerkrigslignende tilstande?
Hvordan er det gået til, at FN’s Flygtningekonventionkonvention, der ses som grundlaget for vores behandling af asylsager og udlændingelovens §7 om beskyttelsesstatus, er blevet udvandet til også at omfatte folkevandringer af mennesker, som flygter fra lande, hvor der foregår vilkårlige overgreb på civile?
Svaret er, at på flygtningeområdet har embedsmænd og politisk korrekte dommere overtaget politikernes arbejde. Med egne fortolkninger og skjulte politiske dagsordner, har de skabt et syndigt rod og en sprængfarlig flygtningepolitik, som går langt ud over bredderne af, hvad der var grundtanken, da FN’s generalforsamling i 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne.
FN’s Flygtningekonvention fra 1951 havde helt andre forudsætninger. Den kan ikke bruges til at tvinge os til at modtage folkemængder, som flygter fra lande med vilkårlige overgreb på civile. Folkevandringer på grund af terror, borgerkrige og måske dræbende fattigdom og klimaændringer skal håndteres ved at oprette moderne, sikre flygtningebyer ude i nærområderne. Ikke ved at presse, true og ødelægge nationalstaterne. EU og FN må i arbejdstøjet. Der er hårdt brug for en ny og tidssvarende konvention.
