Mon ikke denne astronomiske regning kunne være undgået, hvis der løbende og i tide var foretaget regningskontrol og overvågning af forbrug?
Eller er det "uetisk" at administrationen tjekker politikeres forbrug på samfundets regning? Og tør administrationen sige stop overfor de folkevalgte, med en overborgmester, der udover at være øverste politiske chef også er øverste administrative chef?
