Asger Aamund i vanlig stil med en spidende pen:
Vi er på vej ind i et smilende og venligt DDR, et altomfattende omsorgssamfund, hvor mindretallet af skaffedyr er styret af flertallet af klienter, og hvor den politiske magt tilfalder det parti, der tilbyder klienterne det pureste guld og de grønneste skove.
I klient-Danmark har man udviklet andre adfærdsnormer end dem, man ser i det arbejdende Danmark. Klienterne vil gerne have friheden til at bestemme over deres eget liv, men ikke ansvaret for det: Når det går os godt, er det vores egen fortjeneste. Når det går os dårligt, er det samfundets ansvar. Det er kommunens skyld, at min søn er blevet AK 81er. Jeg kan ikke styre min umulige datter, fordi skolen har svigtet sit opdragelsesansvar. Min økonomi er brudt sammen, fordi banken har lokket mig ud i et overforbrug.
