Armenien-Dagen

ARMENIEN-DAGEN Den 24

Niels Erik Søndergård,

14/04/2010

ARMENIEN-DAGEN

Den 24. april er Armeniernes krystalnat. Det er den dag, hvor Tyrkiets ledelse i 1915 igangsatte folkemordet på armenierne i Østanatolien. 1,5 millioner armeniere blev i årene 1915-1916 slagtet af tyrkerne i deres forsøg på at udrydde Armenien. Armenierne overlevede kun i en lille enklave i Kaukasus og i spredte lommer i Mellemøsten uden for Tyrkiets rækkevidde.

 

Men den tyrkiske stat har siden 1915 fuldstædig løjet om dette folkemord over for sin egen befolkning. Og Tyrkiets forskellige internationale samarbejdspartnere har siden 1915 sat det blinde øje til kikkerten i denne sag. Det er oven i købet i nogle kredse blevet politisk korrekt at lade som ingenting angående denne sag.

 

I en tale i Obzeralzburg den 22. august 1939 sagde Hitler til sin hærledelse med henblik på den forestående indmarch i Polen: "Hvem taler nu om dage om udryddelsen af armenierne". Underforstået, tyskernes brutalitet ville hurtigt blive glemt. Og det var sikkert også blevet tilfældet, hvis Tyskland havde vundet krigen.

 

En ikke erkendt forbrydelse virker som en opmuntring til andre om at gøre noget lignende, hvilket vi allerede har set både i 1940'erne i Europa og i 1990'erne i Afrika.

 

Da det canadiske parlament i 2004 erklærede, at Tyrkernes drab på armenierne i 1915 var et folkemord, sendte den tyrkiske regering en officiel skarp protest til  det canadiske parlament.

 

Armeniendagen den 24. april bør gøres til en international holocaust-mindedag, og det tyrkiske folkemord på Armenierne bør internationalt erkendes og fordømmes. Det bør ikke længere tillades Tyrkiet at køre friløb angående dets folkedrab på armenierne. Tyrkiet må tvinges til offentligt både i ind- og udland at fordømme dets folkemord på armenierne i 1915.

 

Et grundlæggende problem er her, at folkemordet er tilladeligt ifølge islam. I Koranen Sura 4.91 opfordres der til drab på folk der ikke vil lade sig islamisere. Tyrkiet skal også tvinges til f.eks. på dette punkt at tage afstand fra islam.

 

Niels Erik Søndergård

Rasmus Rasks Alle 95

5250 Odense SV

[email protected]



 

Kilde: