Af Morten Bjørn Hansen, Agenda
Efter at en udvidelse af arbejdstiden med 12 minutter dagligt reelt er opgivet af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og fagbevægelsen, hviler finansieringen af fremtidens velfærdssamfund tilsyneladende på et forbedret arbejdsmiljø.
På spørgsmålet om, hvor fagbevægelsen vil finde de manglende 15 mia. kroner, svarede Kim Simonsen, formand for HK, således følgende til Politiken den 20. februar:
”De kan findes på andre måder. Vi kan for eksempel forbedre arbejdsmiljøet, så færre bliver slidt ned af arbejde eller syge af det.”
Tanken om, at der - i arbejdsmiljømæssig forstand - skulle ligge guld på gaden, undrer Palle Ørbæk, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Det har tidligere været fremme, at en stor del af sygefraværet skulle skyldes dårligt arbejdsmiljø. Men der er allerede igangsat en stor sygefraværsindsats finansieret af Forebyggelsesfonden, som skal nedbringe det langvarige sygefravær ved afklaring, koordinering og tidligere indsats. TTA-projektet (Tilbage Til Arbejdet) samler op på gode erfaringer fra mindre forsøg og implementerer dem i stor skala i 12 udvalgte kommuner. Forsøget blev igangsat i 2009.
”Det er verdens største forsøg af sin art. Det skal evalueres i 2012 og bygger jo på en vision om, at man kan gøre noget for at nedbringe sygefraværet. Vi er således i gang med øvelsen, så hvordan man skulle finde flere penge, er jo svært at se,” siger Palle Ørbæk, der tilføjer:
”Som arbejdsmiljøet er i dag, er det i absolut verdensklasse. Men jeg tror, Danmark har en udfordring i fremtiden, for vi er vant til korte arbejdsdage og mange fri-uger, og med den svage produktivitetsudvikling vi har oplevet, er der jo et økonomisk pres for, at vi skal øge arbejdsindsatsen. Og det kan presse arbejdsmiljøet,” siger Palle Ørbæk.
Giver ikke store overførselsudgifter
Det er ikke dårligt arbejdsmiljø, der belaster de offentlige overførselsudgifter. Offentlig forsørgelse, der er direkte koblet til en anerkendt arbejdsskade, udgør nemlig kun en lille andel af de samlede forsørgelsesudgifter, viser en ny analyse fra DA.
I analysen ses på de 15.000 personer, der i 2005 fik anerkendt en arbejdsskade – enten i form af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. De offentlige udgifter i forbindelse med arbejdsskaderne udgjorde 4,2 procent af de samlede udgifter til sygedagpenge i 2005, 1,6 procent af udgifterne til revalidering i samme år og 0,9 procent af tilgangen til fleksjob. Heller ikke i førtidspensionssystemet fylder arbejdsskaderne. Tilgangen til førtidspension som følge af en arbejdsskade udgør 1 person ud af 100.
Samlet set summer det op til, at cirka to procent af de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge, revalidering, førtidspension, fleksjob eller ledighedsydelse direkte hænger sammen med godkendte arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Det svarer knap til 1,5 milliarder kroner.
Kommission ledte forgæves
Heller ikke Arbejdsmarkedskommissionen fandt veje til øget beskæftigelse via arbejdsmiljøtiltag, da de forsøgte i 2009.
”Vi ledte, men kunne ikke finde instrumenter. Det er svært at gennemskue, hvad man kan gøre, der forbedrer arbejdsmiljøet og samtidig sænker sygefraværet,” siger Michael Svarer, professor i økonomi ved Århus Universitet og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.
Ifølge den tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen og direktør i SFI, Jørgen Søndergaard, var der en mangel på dokumenterede effekter.
”Vi ville ikke anbefale, at man investerede flere penge i arbejdsmiljøtiltag. Der var ikke dokumentation for, at det ville give et rimeligt udbytte,” siger han og tilføjer:
”Det er meget svært at se, hvad effekterne vil være. Man har hældt mange penge i arbejdsmiljøprojekter, men man har ikke evalueret, hvad der virker. Der er f.eks. 3 mia. kroner i Forebyggelsesfonden, men der er ingen krav om, at man skal måle effekten af pengene, som deles ud. Vi ved simpelthen ikke, om det ville give en højere beskæftigelse at investere i arbejdsmiljøtiltag,” siger Jørgen Søndergaard.
Nedslidningspåstande skal redde efterlønnen
Ole Birk Olesen, folketingskandidat for Liberal Alliance, mener, at der i forvejen investeres massivt i at forbedre arbejdsmiljøet.
”I forvejen har vi mange interesser, der arbejder på at forbedre arbejdsmiljøet. Det gælder virksomheder, myndigheder og medarbejdere. Så tanken om, at man med et trylleslag kan skabe en milliardgevinst, virker usandsynlig,” siger Ole Birk Olesen, der mener, at fagbevægelsen forvrænger debatten bevidst.
”Vi har overhovedet ikke noget dårligt arbejdsmiljø i Danmark. Det er formentlig et af verdens mindst nedslidende arbejdsmarkeder, og nedslidningsdebatten er ude på overdrevet. Fagforeningerne skubber nedslidningsdebatten foran sig for at bevare en efterlønsordning, som giver fagforeningerne mange medlemmer,” siger Ole Birk Olesen, der mener, at en indførelse af karensdage – hvor sygemeldte selv skal betale for de første sygedage – er en sikker vej til at sænke sygefraværet.
Mens Arbejdsmarkedskommissionen ikke fandt sikre samfundsøkonomiske effekter af arbejdsmiljøtiltag, så ser LO helt anderledes på den sag. I 2007 udsendte LO rapporten ”Dårligt arbejdsmiljø – en stor udgift”, hvor de opregner omkostningerne ved dårligt arbejdsmiljø til 63,7 mia. kroner, og peger på, at der er et ”meget stort forebyggelsespotentiale”.
Hvordan vil I hente pengene?
”Ved en forbedret arbejdsmiljøindsats. Tankegangen er, at der ligger skjulte gevinster i arbejdsmiljøet, meget tydeligt i forhold til sygefraværet. Det er der almindelig enighed om er rigtigt, også i Beskæftigelsesministeriet. En tredjedel af sygefraværet kan reduceres. Det kræver en stor indsats, og det vil selvfølgelig koste noget at realisere potentialet, men en ny rapport fra Cowi (lavet for LO, red.) viser, at virksomhedernes investeringer i arbejdsmiljø hurtigt er tjent ind igen,” siger Ejner K. Holst, sekretær i LO.
Helt risikofrit kan arbejdet dog næppe blive, mener Jørgen Søndergaard:
”Der er nogen former for arbejde, som indeholder større risiko end andre former. Men det kan vi ikke slippe for, hvis vi vil have arbejdet udført.”
Denne artikel er leveret i samarbejde med Agenda, nyhedsbrev for Dansk Arbejdsgiverforening
