Arbejdsløse kradser gæld ind for Skat

Efter flere års kritik af nedskæringer og utilstrækkelig gældsinddrivelse, har Skat nu sat arbejdsløse til at hjælpe med at kradse gæld ind til det...

Jesper Ørsted,

24/02/2011

Efter flere års kritik af nedskæringer og utilstrækkelig gældsinddrivelse, har Skat nu sat arbejdsløse til at hjælpe med at kradse gæld ind til det offentlige. 

De arbejdsløse hyres til jobtræning, og dermed får Skat tilført gratis arbejdskraft på det pressede inddrivelsesområde, hvor man ifølge Rigsrevisionen har måttet afskrive gæld for næsten 800 mio. kr., bl.a. på grund af forældelse. 

»Der er ikke meget plads at byde på rent fysisk, men vi har hjerterum og etablerer en arbejdsplads til alle, det gælder både for dig og os, der arbejder i Skat,« heddet det i en indbydelse fra Skat København til arbejdsløse fra december. 

Erling Andersen, direktør i Skat København, oplyser, at hans region lige nu har 20 arbejdsløse i jobtræning i et særligt projekt i inddrivelsesafdelingen.