Arbejdende danskere skal belønnes, ikke straffes

  Kun eet parti tør komme med løsninger som gør det mere attraktivt at arbejde, mens alle andre partier har det til fælles at de vil øge straffen f...

Kim Ursin,

14/09/2011

 
Kun eet parti tør komme med løsninger som gør det mere attraktivt at arbejde, mens alle andre partier har det til fælles at de vil øge straffen for at tage at arbejde.

Hvordan de andre partier vil straffe folk som arbejder
SSF taler om at lave en betalingsring omkring hovedstaden, afgifter til bilejerne på 12-18.000 kr. - oven i verdens højeste skattetryk og verdens højeste registreringsafgift og vel verdens dyreste brændstofs priser. Velbekomme! Når man bor i Nordjylland lyder det måske meget fredeligt med 25 kr. for at køre ind i hovedstaden, men for dem der arbejder i hovedstaden er det altså 1500 kroner mere i udgift hver måned. Det skal nok hjælpe landets økonomi på fode eller…

Et andet bud, som det lyder fra Ø-S-SF-R-V-K-DF er at man vil fremrykke offentlige investeringer. Man opkræver lidt flere skatter og bruger så pengene på noget byggeri. Man lader ganske enkelt familien Danmark betale for at få et job. Pris 18 milliarder for 17.000 jobs, altså omkring en million stykket. Venstre vil bruge 3 milliarder, men princippet er det samme. Vi betaler for vores eget job. Man kan næsten kalde det aktiveringsprojekter. Og hvad så når pengene er brugt?

Ja, så er vi tilbage, hvor vi startede.

Helt grundlæggende er de vækstplaner SSF og VK har fremlagt som at tisse i bukserne en vinterdag og håbe det bliver sommer, inden det bliver rigtig træls.

Liberal Alliance vil belønne folks arbejde
I Liberal Alliance har vi lavet en vækstplan, som er gennemregnet af DREAM, landets førende økonomer som også vismændene bruger. Planen er at halvere selskabsskatten, fjerne topskat, hæve bundskatten, fjerne efterlønnen og hæve pensionsalderen til 68 år samt at gennem naturlig afgang mindske den offentlige sektor med 40.000 over 10 år, så er vi i 2021 nede på 890.000 i en befolkning på 5,6 million. Den samlede plan vil ifølge DREAM skaffe os 35.000 jobs i 2012 og i 2020 vil der være 210.000 flere jobs end ved SSF og VKs planer. Plus det at en almindelig faglært arbejder får mere end 24.000 mere til sig selv hvert år!! Og det skaber forbrug og dermed vækst.

Vi vil altså tage fat om problemets rod, nemlig skattetrykket.
Hækkerup, næstformand hos Socialdemokraterne anerkendte fuldt ud planen og beregningerne i Deadline:  http://www.youtube.com/watch?v=f_Ztd3E_24s&feature=channel_video_title (ca. 3.30 min inde I klippet)

Grunden til at de ikke støttede den, handlede om den var social skæv. Og ja, det er den.

Lægen, der tjener en million får i kroner flere penge ud af den end kassedamen i Netto med 220.000 i løn. Det er rigtigt og det må vi erkende. Men fordi vi holder fast i misundelsestanken, så betyder det altså 210.000 færre kommer i arbejde end der ellers ville komme det. Man vil altså hellere at 210.000 flere er på bistandshjælp/dagpenge end at lægen får en skattelettelse.

Lad os prøve at lege med tallene.

Jeg har bistandshjælp på ca. 7500 om måneden efter skat, lægen har 45.000 kr. skat. Er det bedre, end at jeg har et job og 22.000 kr. efter skat og lægen har 75.000 kroner?  Som jeg ser det, har jeg lige fået 14.500 kroner mere til mig selv, at lægen har fået 30.000 mere gør da ikke mig fattigere, selvom det er ganske rigtigt at der er kommet større ulighed i samfundet. Men er det et mål i sig selv at have lighed i samfundet? I såfald er Nordkorea og Somalia jo et paradis, der er alle lige fattige. Nej, lighed kan ikke være et mål i sig selv.

Konklusionen er...
Vi har altså en plan, som bakkes op af landets førende 13 økonomer, den vil skaffe os 35.000 jobs allerede næste år og på sin vis er det jo helt fair at SSF afviser den og hellere vil have 17.000 skatteyder betalte jobs. Her vil jeg rose både Hækkerup og Samuelsen. Begge argumenterede og lyttede til hinandens argumenter, sådan at vælgerne stod tilbage klogere og dét var rart. Nu vidste man hvad Liberal Alliance stod for og hvad Socialdemokraterne stod for økonomisk. S vil hellere have færre jobs og flere på passiv forsørgelse frem for at flere jobs. Jamen, så ved vi det, og det er jo helt fair at de har den prioritet. Den har vi ikke.

Vi synes det er menneskelig forfærdeligt at være arbejdsløs og vil derfor have flest muligt i job, vi kan godt sætte os ud over at nogle er mere rige end andre. Hvis jeg får 1000 kroner mere og naboen får 1500 mere, så er jeg nemlig blevet 1000 kroner rigere, ikke 500 kroner fattigere.

Kilde: