Arbejd 60 minutter ekstra om dagen - uden lønkompensation

SSF's nye geniale ide med en betalingsring omkring københavn vil give de mange der arbejder i det centrale københavn en ekstra daglig arbejdstid på...

Byggemand Bob,

20/08/2011

SSF's nye geniale ide med en betalingsring omkring københavn vil give de mange der arbejder i det centrale københavn en ekstra daglig arbejdstid på rundt regnet 60 minutter om dagen. 

Det skal forståes sådan, at hvis man skifter sin bil ud med offentlige transportmidler, må man forvente at transporttiden til og fra arbejde typisk fordobles - dvs. den går fra måske 30  minutter hver vej til 60 minutter... eller i alt ca. 60 minutter mere man må bruge på at passe sit job. Så sparer man selvfølgelig også ca. 5000 kr årligt på at det offentlige har sænket prisen på offentlig transport... men tillagt at bilen nok stadig holder i garagen og dermed stadig koster penge, så er den reelle besparelse nok ikke ret stor - for man skal jo betale bus/togkort oveni.

Hvad er det så værd? Hvis man arbejder 200 dage om året, lavt sat, så er det 200 timer - a måske 200 kr = 40.000 kr i tabt arbejdsfortjeneste - eller set på en anden måde, 200 timer mindre man kan stå til rådighed for sin arbejdsgiver. Og samtidig vil SSF jo have at vi skal arbejde mere - 12 minutter i gennemsnit - og det bliver jo så helt umuligt at gøre for de mange der pludselig får rykket 60 minutter ud af tidsplanen på offentlig transport.

Så hvis man skal se rationelt på det, så er det fuldstændigt sindssygt for en arbejdende at skifte til offentlig transport - i hvert fald ud fra et økonomisk synspunkt... og det ved SSF jo godt. De forventer derfor heller ikke at folks transportmønster ændrer sig med betalingsringen - og kan antage uændrede færdselsmønstre i trafikken selv med en betalingsring på plads. Pengene skal nok komme i kassen. Det eneste SSF opnår er en øget beskatning af bilisterne, en chikane af de erhvervsdrivende der skal passere betalingsringen mange gange dagligt, og en omfordeling af midler fra de "rige" bilister til de "fattige" der benytter offentlig transport. Og det er naturligvis et politisk standpunkt at have... men hele smøren om at det er for Københavns bedste, og at det vil ændre problemerne med for mange biler på vejene og i bymidten i mange år frem... den tror jeg ikke på...  

Kilde: