Arabisk forår, kristen vinter

Mens den danske offentlighed er ved at gå bagover af forbavselse over, at rettroende muslimer vil indføre shariazoner, har et hjerteskærende rygte ...

Ikke angivet Ikke angivet,

22/10/2011

Mens den danske offentlighed er ved at gå bagover af forbavselse over, at rettroende muslimer vil indføre shariazoner, har et hjerteskærende rygte verseret blandt mellemøstlige kristne: USA vil komme dem til hjælp!

Supermagten truer med at intervenere, hvis forfølgelsen af kopterne ikke
standser. Hillary Clinton har selv sagt det!

Det er selvfølgelig rent tankespind. Som islameksperten Raymond Ibrahim fra den amerikanske tænketank The Middle East Forum gør opmærksom på: »Enhver amerikaner vil instinktivt afvise
rygterne. Vore politiske ledere vil ikke sige eller gøre noget sådant. Men ak, nogle mellemøstlige kristne, som ikke har direkte kontakt med Vesten, opfatter stadig USA som en ”kristen” nation, der sikkert føler med dem og vil gribe ind.«

...

En gang om ugen ødelægges en kirke, konstaterer iagttagere, der forventer en ny
Exodus fra Egypten. Det, som DR uldent og politisk korrekt beskrev som ”blodige
optøjer”, var nemlig i virkeligheden en ren massakre. På kopterne, vel at mærke.
Og hvad gør Vesten? Vi intervenerer i hvert fald ikke.

Hvorfor gør vi egentligt ikke det? Når vi gik i krig for at støtte befolkningen i Libyen, hvorfor gør vi så ikke det samme for at hjælpe de forfulgte kristne i Egypten?
Er det ikke mærkeligt, at ingen har luftet tanken? Bortset altså fra de fortvivlede, mellemøstlige kristne.