Apple skal hånes offentligt?

Ihvertfald hvis det står til Christel Schaldemose (S)

Kenneth Kirkeby,

17/01/2011

Ihvertfald hvis det står til Christel Schaldemose (S). Hun udtaler bl.a.:

Man kan håne Apple offentligt og man kan skælde ud, og det har jeg tænkt mig at gøre. 

Nu spørger jeg så bare mig selv; er det virkelig en politikers opgave? - At skælde ud på virksomheder? Mit svar er nej! Og det gør mig ærligt talt lidt vred at politikere tilsyneladende tror at deres magt rækker uendeligt. Jeg synes EU har vigtigere ting at beskæftige sig med.

Derudover er hendes argumenter ret spøjse:

Vi taler om en virksomhed som har så stor en markedsandel, at de skal være med, hvis ikke aftalen skal være fuldstændig nytteløs.

Så vidt jeg erindrer ligger iPhonens markedsandel på ca 15%, så ligefrem "fuldstændig nytteløs" vil jeg kun mene man kan synes hvis man ikke bisidder nogen som helst form for dømmekraft - og så skal man ikke være politiker!

Hun tænker ikke rigtig over det Torben Rune siger:

Det vil gøre alt Apple's tilbehør til iPhone ubrugeligt i samme sekund, de skifter oplader. Jeg tror de beholder stikket til dataoverførsel, men med tiden bliver de presset til at lave en indgang til et micro-USB-stik.

Lad da markedet selv styre det!!

Hun udtaler i øvrigt også:

Jeg bruger selv iPhone og synes det er vildt irriterende, at jeg ikke kan oplade den med andre opladere, hvis jeg glemmer min egen, og sådan tror jeg der er mange, der har det.

Kunne hun så ikke prøve at huske sin oplader i stedet for at tro at hun kan tillade sig at tvinge standarder ned i private virksomheders elektronik?

Mit budskab er: Christel (og resten af EU), bland Jer udenom!