Anders Samuelsen bejler til Thyra Frank

Partileder Anders Samuelsen mener, at lederen af det private plejehjem Lotte på Frederiksberg ved København er den rette person til at stå i spidse...

Einer T. Ludvigsen,

02/11/2010

Partileder Anders Samuelsen mener, at lederen af det private plejehjem Lotte på Frederiksberg ved København er den rette person til at stå i spidsen for en kommission, som kulegraver de ældres forhold i Danmark.
Thyra Frank er blandt andet kendt for at være liberal, når det gælder om at give de ældre vin til maden og en lille en til kaffen. Til gengæld bruger plejehjemmet ikke sovemedicin, og beboerne kan få deres livretter.

- Hun har vist vejen. Nogen kalder hende anarkist. Jeg vil bare sige, at hun er medmenneskelig, og hun har valgt at gøre tingene så lovligt som muligt, men dermed også fået blotlagt, at der er mange steder med tåbelige regler, som forhindrer folk i at gøre det rigtige, siger Anders Samuelsen.