Danmark står til at få den højeste pensionsalder i OECD, hvis regeringen kommer igennem med sine planer om at ændre efterløn og folkepension.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Politiken er kommet i besiddelse af et udkast til reformen, der foreslår en hurtig udfasning af efterløn fra 2014 og en hurtigere fremrykning af højere pensionsalder.