Ved valg i 2007 fik Simon Emil Ammitzbøll et radikalt mandat i Folketinget – med vilje skriver jeg ikke, at han ’blev valgt’, for realiteten var, at han med hensyn til personlige stemmer ikke blev nummer et blandt de radikale kandidater i Sjællands Storkreds, men ikke desto mindre betød reglerne for fordeling af partiets listestemmer, at det radikale mandat i storkredsen kom til at tilfalde ham.
Det er altså et radikalt mandat, han forvalter – ikke hans eget.
Med sine 1.903 personlige stemmer havde han langtfra opbakning nok til selv at sikre sig valg – og en lang række af dem, der stemte personligt på Simon Emil Ammitzbøll, gjorde det formentlig bl.a. i forvisning om, at han altså ville føre radikal politik, hvis han fik mandatet.
Det ville han så ikke.
Det er altså et radikalt mandat, han forvalter – ikke hans eget.
Med sine 1.903 personlige stemmer havde han langtfra opbakning nok til selv at sikre sig valg – og en lang række af dem, der stemte personligt på Simon Emil Ammitzbøll, gjorde det formentlig bl.a. i forvisning om, at han altså ville føre radikal politik, hvis han fik mandatet.
Det ville han så ikke.
