I et sjældent interview med Edward Snowden, som den danske aktivist Peter Kofod har lavet over nettet, og som er publiceret på bloggen denfri.dk, kritiserer Snowden, at den danske regering indtil videre har afvist at undersøge den amerikanske efterretningstjenestes overvågning nærmere.
- Virkeligheden er, at når du spørger, hvorvidt de spionerer imod dig, kan du ikke bare tage svar fra NSA eller nogen anden efterretningstjeneste for pålydende.
Edward Snowden henviser til, at den tyske indenrigsminister for nylig udtalte, at NSA havde forsikret ham om, at de "følger tysk lov i Tyskland", og at de ikke spionerer mod tyske interesser - én måned før journalister afslørede, at NSA rent faktisk gjorde lige præcis dét.
- Danskerne burde begynde at stille nogle alvorlige spørgsmål, når deres regering tilsyneladende gør det samme som den tyske. Skal de virkelig løbe an på, at journalister udfører et efterforskningsarbejde, som regeringen burde tage sig af, spørger Edward Snowden.
Læs hele artiklen her :
http://www.etik.dk/artikel/544798:Overvaagning--Amerikansk-whistleblower-advarer-danskerne
Er det virkelig til danskernes fordel at regeringen har vedtaget at lukke både øjne og ører i denne sag.