Ambitionerne var store, overskrifterne mange, og resultatet katastrofalt
Mange gode og ansvarlige hundeejere er nu blevet stigmatiseret og kriminaliseret af politikerne og medierne. Alle kalder rask væk deres hunde for ”kamphunde” vel vidende at ”kamphunde” ikke er racer men et begreb som bruges om hunde, trænet, mishandlet og brugt til dyrekampe. Kamphunde er ulovlige at eje her i Danmark, det står klart og tydeligt skrevet i Bekendtgørelsen af lov om hunde - LBK nr 259 af 12/04/2005. Derfor gør det kun ondt værre at myndighederne peger fingre og kalder visse hundeejere dyremishandlere og kriminelle, for myndighederne burde om nogen kende til de danske lovgivninger.
Det kan ikke benægtes at rigtig mange hunderacer igennem tiderne er blevet misbrugt til dyrekampe, men hvorfor er det hundene der skal straffes for menneskers syge handlinger. Det er bevist gang på gang at der ikke findes hunderacer som er mere farlige end andre, der ligger kassevis af dokumentation.
Den Hollandske regering fik foretaget et stor undersøgelse hvorfor ville man ikke se på det, den Svenske regering har fået lavet en undersøgelse, den mente man heller ikke var nødvendig at se på. Den Spanske regering har fået lavet en undersøgelse, den ville man heller ikke se på. Det Skotske parlament har lavet en undersøgelse om før og efter deres forbud, som viste en stigning på hele 160% i bid EFTER deres forbud. Det ville man heller ikke se på.
Hvor er logikken i at lave lovgivninger hvor det er hunden som må tage den ultimative straf – dødsstraf. Hvorfor frasiger man ejernes ansvar, alle ved jo at det handler om uansvarlige ejere, man kommer ikke problemet med uansvarlige hundeejere til livs ved at sætte 13 hunderacer på en liste, børste støvet af bukserne, sluge det sidste kaffe og holde fyraften.
Man får heller ikke nedbragt bid-episoderne ved at sætte 13 racer på en liste, som aldrig har stået for flest bid-episoder, og da slet ikke når en del af racerne ikke eksisterer i Danmark, og de fleste af dem aldrig har bidt i andet end deres kødben, eller jagtet deres hale.
Lovgivningen har været en katastrofe, ikke alene for alle de hundeejere der nu må gå med bøjet hoved og se ned i jorden når de lufter deres bedste ven, men også for alle de hunde der har måtte lade livet. Ikke fordi de har bidt eller gjort skade, men fordi de havde det forkerte udseende.
Alle er pludselig blevet eksperter i at race bedømme, og mener at de kan se forskel, og udpege synderen. Danmark har pludselig fået en masse hundesagkyndige, adfærdsterapeuter, dyrlæger og hundedommer. Uddannelse indenfor feltet er blevet unødvendig for alle mener at de ved bedst, og i hvert fald nok til at dømme hvalpe, eller hunde til dødssprøjten.
Politiet har fået en markant stigning i folk der ringer ind og mener at de har set en ”ulovlig” og ”farlig” hund, og ofte må politiet køre forgæves. Mange anmeldelser viser sig at være simple nabostridigheder, hvor naboen nu har fået endnu et middel til at chikanere den nabo som de har set sig sure på, og hvad er bedre end at ramme sin nabo med at få konfiskeret deres Fido, eller at politiet kommer og banker på døren for at se papirer på den fredelige boxer der uvidende om det hele ligger i sin hundekurv. Mange andre ejere af hunde som ikke er på den famøse liste mærker konsekvensen af den, da også de må stå skoleret og lade sig endevende for at bevise at deres bedste ven ikke er en listehund eller blanding heraf.
Hvad er det der gør at man som politiker mener at det er i orden at haste og sjuske en lov igennem, fjerne retssikkerheden, stigmatisere, kriminalisere en stor del af vælgerne og gå stik imod alle fagfolk, advarsler og ignorere andre landes fejltagelser. Hvorfor vil man ikke tage ved lære, og tage imod viden og faktuelle veldokumenterede oplysninger. Hvad er det der gør at mange politiker mener at det er i orden at holde deres vælgere for nar, hvilket de jo gør når de siger jeg alene vide og fagfolkene ved ingenting.
Når så alle advarsler holder stik, og loven ikke virker tror de at løsningen hedder en opstramning og lukning af huller i loven. Det eneste hul der skal lukkes er det store hul de render rundt med mellem næsen og hagen.
Man fristes til at tro at en del politikere ryster alt fornuft af sig, og de celler som ellers skulle sættes i arbejde når nu de er valgt af folket, ryger ud så snart de træder ind på Christiansborg.
Det er ikke nok at tro, man skal vide. Specielt når man er med til at lave lovgivninger – Fakta er ikke kun en butik man handler i.
