»Angsten og virkelighedsfornægtelsen tynger Danmark. Selv statsministeren tør ikke nævne islamo-fascismen som den virkelige fjende.«
Tilmed har den dominerende centrum-venstrefløj skabt en giftig myte, der stempler danskerne som fremmedfjendske isolationister, der forfølger og diskriminerer et værgeløst muslimsk mindretal. Ifølge denne vidtløftige skrøne er der ikke noget at sige til, at kriminaliteten og analfabetismen er høj blandt unge indvandrere, da samfundet jo aldrig har givet dem en chance. Og den sociale udstødelse er også grunden til, at vi ser radikaliserede unge muslimer, der drømmer om at myrde jøder, kristne, demokrater og andre udbyttere af undertrykte borgere med arabisk kulturbaggrund.
Ifølge myten har de selvfede, klamme danskere kun sig selv at takke for, at vores integrationspolitik ligger i ruiner. Alt dette er naturligvis vås og vrøvl. Ingen dansker ville drømme om at se ned på den tyrkiske grønthandler, den pakistanske taxachauffør eller den indiske restauratør. Danmark er en fagforening, hvor vi respekterer alle, der giver den en skalle og bringer værdi til fællesskabet.
Men det er også sikkert, at mange danskere har det dårligt med det enorme antal arbejdsløse indvandrere, der skal forsørges samtidig med, at velfærdssamfundet knager i fugerne. Vore gamle ligger og sejler i deres fyldte bleer til den snurrende lyd af robotstøvsugeren, mens de venter på en bakke med ugegammel plasticmad.
uddrag Asger Aamund
