Hvad betyder begrebet “almenvellet” egentligt? Spørgsmålet er stærkt på vej til at blive et varmt emne, fordi flere politikere og EU barsler med et forslag om at indføre tvungne kønskvoter i bestyrelser. Et forslag der uundgåeligt vil berøre grundlovens § 74 “Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.”
Det er jo indlysende klart at kønskvoter vil være en indskrænkning i mænds fri og lige adgang til erhverv, og dermed en diskrimination som netop grundlovens § 74 skal forhindre. Som udgangspunkt er kønskvoter altså grundlovsstridige. Kønskvoter er i øvrigt også på kant med FN's verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 2 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.
Alligevel kan man åbenbart godt lave diskrimination, bare det er begrundet i det almene vel. Her skulle man jo tro at almenvellet betød at det var til gavn for samfundet, men sådan forholder der sig ikke helt, for i så tilfælde burde man jo i ekspropriationssager hvor begrebet også bruges, kunne gå til en domstol og kræve et bevis for at en ekspropriation er til gavn for samfundet. Men her blev jeg under en ekspropriationssag belært om at det ikke var f.eks. økonomien der betød noget, men det politiske ønske!
Så hvad almenvellet er bestemmes at 90 medlemmer af Folketinget, evt. udliciteret til en kommunalbestyrelse. Dermed er grundlovens § 74 med flere reelt værdiløs. Et simpelt flertal i folketinget kan til enhver tid krænke rettigheder givet i grundloven, bare de har et politisk ønske om dette. Så hvis et flertal i Folketinget f.eks. synes at det er en dårlig ide at kvinder kører bil, så er det helt legitimt at forbyde dette. Eller for at skære det helt ud i pap, det vil være helt legitimt at forbyde kvinder at tage andet job udenfor hjemmet end som skolefrøken, hvilket faktisk var tilfældet for over 100 år siden. Det absurde er, at det netop er den type indskrænkninger som § 74 skal forhindre.
Netop af denne grund bør modstandere af kønskvoter ikke lade sig tryne af et snævert flertal i Folketinget, da de jo efter et valg hvor balancen er skiftet er bundet af grundloven til at ophæve loven igen. Derfor bør spørgsmålet om kønskvoter sendes videre til en folkeafstemning med 60 folketingsmedlemmers underskrifter hvis der skulle vise sig et flertal for at indføre lovbestemt kønsdiskriminering i Danmark.