Berligste Tidende skriver at "pilen peger imod højere renter - både i Euroland og i Danmark", men bortset fra TYskland og Sverige er det vanskeligt at få øje på en fornuftig grund til at det skulle ske.
Danmark er i recession hvis man benytter den klassiske definition med BNP-vækst, og alle er enige om at det danske boligmarked er under at betydeligt pres. Begge tilstande vil normalt tilsige, at renten skal holdes på et lavt niveau, og alligevel slås der heftigt på rentetrommen til skade for hele økonomien.
I Europa er situationen den samme i langt hovedparten af medlemslandene, og det er reelt kun Tyskland der er i en situation, hvor der virker fornuftigt at lægge en dæmper på markedet. Alligevel er det tilsyneladende Tysklands behov der skal styre renteudviklingen, også selv om stigende renter vil forværre situationen i mande af de sydeuropæiske medlemslande.
Nu er situationen naturligvis den, at selv med en rentestigning, vil renterne være historisk lave, så noget egentligt drama er der ikke grundlag for, men psykologien har en enorm betydning. Derfor vil der nok også i første omgang blive tale om en symbolsk markering - d.v.s. en meget beskeden rentestigning.
På den lidt længere bane er der ingen grund til bekymring; Som situationen ser ud i Europa lige nu er det mest sandsynlige scenarie, at vi får Japanske tilstande i en årrække, med kronisk lave renter.