Alle mænd i vesten er prostituerede!

I går aftes kom jeg til at diskutere medielicensen med en bekendt

Ikke angivet Ikke angivet,

25/09/2012

I går aftes kom jeg til at diskutere medielicensen med en bekendt. Vi havde sådan set den samme holdning til den, nemlig den, at den reelt er en beskatning af internetforbindelser for os, som ikke har fjernsyn, hører DR’s radioprogrammer eller bruger DR’s web-tilbud. Men som bekendt, så skal vi jo betale uanset hvad, hvis vores bredbåndsforbindelser er hurtigere end 256 Kb eller har så meget som en klok-radio.

Dét gør jeg dog ikke. Jeg betaler ikke medielicens og dét siger jeg med glæde til alle, som gider at høre på det. Men dét gjorde min bekendte her altså på trods af, at han var mindst lige så arg en modstander af den, som jeg selv. Men hør nu hans begrundelse:

“Ja, altså, jeg betaler den sgu’ alligevel, fordi kæresten gerne vil se fjernsyn, og jeg synes, det ville være så pinligt, hvis licensinspektøren en dag knalder mig I at være sortseer mens hun er der”.


A-ha! Ja, det er da ærlig snak. Men det fik mig også til at tænke tilbage på et indlæg, som jeg læste i kommentarspor på “Berlingske tidende” for længe siden, og som jeg fandt så imponerende nyt og ærligt, at jeg gemte det I en tekst-fil på min computer. Desværre skrev jeg ikke linket ned. Ej heller forfatterens navn. Så hvis nogen herinde genkender sig selv som ophavsmand til følgende citat, så må vedkommende endelig tage æren for det. Det lyder som følger og jeg citerer fuldstændigt som han selv skrev det:

“Alle mænd i vesten er prostituerede pga. kvindernes feministiske og materialisme fikserede hjerner. Vi skal have hus, bil hvert andet år, smart modetøj så vi kan imponere veninderne, status for enhver pris, grådighed, egotrip, korruption og idioti.

Alt dette skal manden skaffe til primadonnaen for ellers boller hun uden om eller finder en anden. Vi har ingen mulighed for at få børn uden disse materialistiske monstre og derfor må mændene spilde 2/3 af hele deres liv på at skaffe ting til matriarken, ved at arbejde som en slave for herremanden, som i de gamle feudal samfund.

I stenalderen arbejdede de omkring 2 timer om dagen for at skaffe mad, resten var fornøjelse, i dag spilder folk hele deres liv på at arbejde i et lortejob, for at tilfredsstille matronen derhjemme. Det er snart på tide at tage et opgør med feminismen, den har intet godt ført med sig. Tvært imod. Familier går i opløsning, liv bliver ødelagt og samfund går til grunde fordi kvinderne har overtaget magten.”

Jeg gemte dette indlæg fordi det – for mig – var en helt ny vinkel i kønsrolledebatten. En tiltrængt vinkel! Fordi forfatteren rammer jo lige ned i en motivanalyse, som gælder for temmelig mange mænd. En del mænd okser rundt og jager social status udfra den helt simple (og lettere pinlige) begrundelse, at den giver adgang til kvinder, familie, volvo og vovse. Eller det tror en del af dem i hvert fald, at det gør, fordi drømmen varer yderst sjældent ret længe. Jvf. skilsmissestatistikken.

Mit spørgsmål er: er mænd i Vesten simpelthen ofte nogle desperate hanludere? Har forfatteren til det citerede ret? Han fik i hvert fald mig til at tænke så meget, at jeg gjorde mig den ulejlighed at gemme citatet i en særskilt fil med titlen:

 ” Alle mænd i vesten er prostituerede!”

Kilde: