Jeg har lige set TV2 News reportage om de Syriske opørereres angreb på Aleppo. Fælles for de dramatiske billeder denne gang og andre dage og dem vi så i Egypten og især Libyen er ikke den visuelle side men lydbilledet. Ved hver eksplosion hører vi vores helte råbe 'Allah Akhbar'! Gud er stor!
Man behøver ikke være ekspert fra RUC for at kunne lægge to og to sammen. Her er ikke tale om løst organiserede freedom fighters der vil have Facebook demokrati som i Egypten, men højst sandsynligvis om Islamiske mujahediner som muligvis har deltaget i flere af disse opstande. Det minder ikke så lidt om de 'demokratiske' oprørsbevægelser i mellem-amerika. Her var der også stor folkelig opbakning til oprør mod de facistiske diktaturer, men i sidste ende var det kun fanatikerne - kommunisterne - der kunne organisere den form for organiseret angreb der skulle til.
Ifølge Naser Khader er Syriens såkadte oprørshær støttet af Saudi Arabien. I Egypten taler myndighedspersoner om at springe pyramiderne i luften, ligesom Taleban gjorde med de Afghanske buddha statuer.
Man kan undre sig over hvorfor vesten ikke forholder sig til disse Islamiske tilråb som vi hører i Tjetjenien, Afghanistan, Irak, Libyen og nu i Syrien.
Er man lidt kynisk kan man sige at USA bare fortsætter deres primære opus moderandi 'The enemy of enemy is my friend'.
Egentlig bure vi nok belært af historien have lært ikke at blande os i mellemøstens affærer. Det ville også gøre det mindre hyklerisk når vi taler om at skære ned for antallet af asylansøgere og indvandrere fra den verdensdel.
