Alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug Alkohol er et giftstof, som i små doser virker afslappende og bedøvende, i store doser opkvikkende, og ens følelser bliver meget forstærkede – de følelser man i forvejen er i kontakt med. Ved større doser tør man i højere udstrækning gøre ting, man har lyst til, og angsten for at blive afvist og gjort til grin er nedsat. Man kan næsten ikke mærke afvisningen og ubehaget, hvis man f.eks. inviterer en pige ud at danse, og hun siger nej. Man tager bare den næste. I ædru tilstand vil afvisningen føles som en smerte på højde med at blive stukket af en hveps, og det afholder en fra at spørge den næste. Alkohol kan godt bruges terapeutisk, f.eks. når man skal integreres i nye grupper eller vise nogle sider af sig selv, som man har svært ved at vise i ædru tilstand. På den måde kan alkoholen være et springbræt ind i andre grupper samt i favnen på en ny kæreste, og overskridelse af personlige grænser. Hvis man bliver konfronteret med det man har udrettet, kan det hjælpe en med at gøre det samme i ædru tilstand. Specielt mennesker med en normal baggrund og med et rimeligt godt forhold til forældre og aktiviteter kan have megen glæde af alkohol lørdag aften. Det kan ligefrem hæve livskvaliteten hos mange mennesker at drikke et par flasker vin sammen med nogen, man holder af. Når alkohol-forbruget bliver en tvangsmæssig handling, som iværksættes hver gang, man skal et eller andet der kræver mod, eller alkoholen bliver brugt til at dulme smerte, der handler om ens fortid, kærestesorg, fyring fra arbejde, dæmpe stress, dulme angst o.s.v., så er der tale om misbrug. Man er meget interesseret i at dulme symptomerne og uinteresseret i at finde årsagen eller søge hjælp. Både ens opdragelse og instinkt siger: “Jeg vil selv klare mine problemer på det følelses-mæssige plan, og har jeg brug for hjælp, er jeg ikke god nok”. Denne indstilling alene gør, at mange mennesker får et langvarigt misbrug, som kunne være undgået til gavn for hele samfundet. Jo længere tid, misbruget har varet, des sværere er det at komme ud af, fordi det til sidst bliver et indgroet mønster, man reagerer med, hver gang man har indre konflikter. Da alkohol jo er en gift, der dræber mange hjerneceller, bliver man med tiden indskrænket, afstumpet, primitiv, forstenet – en kæmpebaby. Alkoholmisbruget er stærkt stigende i den vestlige verden og vil fortsat stige i de næste ti år, fordi værdinormer, religioner, politik, fagforeninger har mistet indflydelsen på mennesket. Mennesket er overladt til sig selv, hvilket kan være angstprovokerende for mange, selv om det egentlig er godt, fordi det baner vej for nye livsværdi-er og giver mulighed for at leve en langt mere nuanceret til-værelse. Der er mulighed for at tilpasse livet til mennesket, hvor det tidligere var mennesket, der skulle tilpasse sig religioner, ideologier og moral. I overgangsfasen, vi er midt i nu, har det selvfølgelig nogle omkostninger, fordi forvandling er både fuld af smerte og glæde. Mennesker, som har svært ved at omstille sig til nye måder at tænke og leve på, vil komme til at betale en pris. Jo sværere man har ved at omstille sig og tænke i andre baner, des mere vil man føle sig presset og stresset, og det kan føre til stigende misbrug og kriminalitet i befolkningen. Man flygter typisk over i meget arbejde for at glemme smerten, men gradvis tager man et glas vin om aftenen i en periode. Derefter to glas hver aften, og pludselig er man oppe på en flaske vin hver dag. Efter nogle år skal man også have en lille Gammel Dansk om morgenen. Langsomt er forbruget stigende, og efter 5-10 år er man næsten påvirket konstant for at holde smerten på afstand. Særligt i kriseperioder ved skilsmisse, fyring og krise i parfor-holdet stiger alkoholforbruget. Og når oplevelser fra fortiden kommer op i bevidstheden som smerte, stiger forbruget også. Omgivelserne begynder at opdage forbruget og tager afstand, hvilket giver yderligere smerte. Det påvirker seksualiteten negativt. Arbejdsgiveren bliver mistænksom på grund af ændret adfærd til det mere aggressive. Kroppen ændrer udseende. En del får tynde ben og oppustede overkroppe, og huden i ansigtet bliver hos nogle meget rød. De fleste bliver alkoholikere meget langsomt. Misbruget kommer snigende over ti år, måske fordi man er presset for hårdt med arbejde, mand, børn og økonomi. Alkohol har en dulmende effekt på stress, der opstår i den forbindelse. Samfundets udvikling med forøget pres på den enkelte er med til at gøre problemet større. Forbrug af alkohol og nervemedi-cin er stærkt stigende i hele den vestlige kulturkreds, og har været det i 30 år. Stigningen ser ud til at forsætte. 15% af be-folkningen er alkohol misbrugere, 10% er det skjult, mens 5% er registrerede misbrugere. En stor del af alle alkohol misbrugere er meget hæmmede og generte i ædru tilstand, fordi alle de grænser, almindelige mennesker overskrider for at været frie mennesker, kun bliver integreret i personligheden, hvis de bliver gjort i ædru tilstand mange gange. De personlige grænseoverskridelser – at danse, skændes, flippe ud, udtrykke sig verbalt – som sker i påvirket tilstand, kan ikke gøres når personen er ædru. Derfor oplever mange, når de er ædru, at de bliver overset og hverken får kærlighed eller opmærksomhed. Hvis de er påvirkede er de sjove, hæmnings-løse og frie, og får derfor masser af opmærksomhed og kærlighed. Behandling Individuel terapi har ikke nogen synderlig effekt på alkohol-misbrug. Personen skal gå i gruppe-terapi, dels i en gruppe hvor der ikke er andre alkoholikere og dels i en gruppe, der kun består af alkoholikere. Terapien skal delvist bestå af weekendkurser med megen kropsterapi og grænse-overskri-delser, hvor man gør en række ting – f.eks. leger, taler om følelser og lærer at hjælpe hinanden, så de kan mødes privat meget jævnligt og lave gensidig terapi på hinanden. Det er et meget langvarigt og tålmodighedskrævende stykke arbejde, man skal gøre for at komme et misbrug til livs, idet størrelsen på den psykiske smerte, som er skabt i barndom og ungdom, er lig med misbrugets størrelse. En misbruger bærer ofte på et selvhad og en følelse af at være et stort nul og nærmest til besvær for andre, så det skal også genopbygges – personens selvværd. Misbrugeren har ofte lavet en masse dårlige handlinger i sin fuldskab, og det plager vedkommendes hverdag. Personen skal deltage i mindst ét weekendkursus om måneden med dybtgående terapi, samt en aften om ugen i gruppeterapi, og gensidig terapi med en anden misbruger tre timer om ugen. Uden pauser vil det tage et sted mellem fem og ti år at opnå en forbedring. Men trangen til at falde tilbage til en langvarig brandert på f.eks. 14 dage vil dukke op regelmæssigt resten af livet. Alkohol er nok det misbrugs problem, der har de værste og største følgesygdomme. Man kan f.eks. være på ren herorin i 40 år uden at tage skade, hvis man sprøjter det ind samme sted hver gang i et kateter. Følgesygdomme ved alkohol misbruget er kroniske udslet på huden og især i ansigtet, dårligt kredsløb, beskadiget lever, nyrer og bugspytkirtel, sukkersyge, kræft, infektioner og luftvejssyg-domme, kronisk mavekatar, beskadiget fordøjelses-system, kolostomi – hvor tarmen må føres ud gennem siden af kroppen, og afføringen opsamles i en pose. Disse symptomer på misbrug kan allerede opstå efter ti år, så derfor dør mange tusinde danskere mellem 30 og 50 år af følge-virkninger af alkohol-misbrug. Et menneskes organisme kan sagtens tåle, at man er meget fuld en gang om ugen. Hvis en voksen drikker tre flasker vin hver lørdag aften, vil organismen ikke tage skade, og man vil ikke kunne spore skader i kroppen overhovedet. Heller ikke forhøjet levertal. Så man kan roligt drikke sig hamrende fuld én gang om ugen uden at tage skade fysisk eller psykisk, fordi leveren rege-nererer 100% indenfor tre døgn. Hvis man tilmed har haft det hamrende sjovt hele natten, er det faktisk tilrådeligt at gøre det én gang om ugen. Man bevarer kontakten med sin ungdom og sine barnlige sider, og dør ikke af ensomhed og kedsomhed. Antabus Grunden til, at mange alkoholikere ikke har det godt med antabus, er, at de sidder dér og mærker hele deres smerte og har det ad helvede til psykisk, fordi kun symptomet og ikke årsagen bliver behandlet. Alkoholikeren skal vælge mellem to onder. At være på-virket, psykisk smertefri og risikere, at kroppen tager skade – hvilket man ikke mærker. Eller være pinligt ædru og i kontakt med al smerten – uden risiko for, at kroppen tager skade. I Vesten er man for fokuseret på misbruget, og man går ikke nok ind i at finde årsagen til misbruget og arbejde med den. Når man er misbruger, terroriserer man sine omgivelser, kæresten og børnene, fordi man selv er familiens store gøgeunge, der æder al opmærksomhed fra børnene og konen. Misbrugeren må tage væk fra familien og bo på behandlingsstedet i nogle år og komme tilbage, når problemet er klaret. Hvis man beholder misbrugeren i familien, er der meget stor risiko for, at ét eller flere af børnene får overført så megen psykisk smerte, at de selv bliver misbruger som voksen. Ægtefællen bliver udbrændt og kommer til at ligne en, der har været i hænderne på en vampyr. Livskraft og vitalitet bliver suget ud af kroppen på ægtefællen. Alle mennesker, som bor sammen med en misbruger, bliver tomme hylstre før eller siden. Man kan ikke frelse eller hjælpe sin ægtefælle med misbrug, hvilket mange desværre tror, at man kan i kærlighedens navn. Fra min bog Mænd