Ifølge Peter Rasmussen er det dog tænkeligt, at prisen skal ned omkring 100 dollars, hvis aftalen med Iran bliver permanent, og det vil være noget, som de danske bilister kan mærke ved standerne. Det vil nemlig svare til et prisfald på 40-50 øre, og omregnet til en standardtank er der altså tale om en besparelse på typisk 20 kr.
"Vi ser, at Saudi Arabien har et ønske om en tøndepris på 100-120 dollars. Den må ikke blive for lav, så tjener de ikke penge nok, og den må ikke blive for høj, fordi man så tilskynder til for meget efterforskning i alternativ energi, og så sætter man landets reserver på spil. Derfor vil Saudi Arabien bruge sin produktion til at regulere prisen," forklarer Peter Rasmussen.
Men læser man i Skatteministeriet beregninger står det klart, at regeringen regner med en gennemsnitlig oliepris på 134 dollars pr. tønde i perioden 2015-2020. Ved en oliepris på ~$110 kommer der kun 16 mia. i Togfonden, så der kommer til at mangle 12 mia.