Afsløring af borgernes sociale bedrag ved hjælp af Facebook

af Lars Helleskov Engelbrektsen Kommunen kontrollerer borgerne

podiadk

20/06/2011

af Lars Helleskov Engelbrektsen

Kommunen kontrollerer borgerne. Hvem kontrollerer kommunen? Eller med Shopenhauers udtryk: Hvem kontrollerer kontrollanten? Kan vi være trygge ved sagsbehandleres omgang med Facebook som dokumentationsredskab i forhold til at afsløre en borgers adfærd? Måske har borgeren indtastet forkerte oplysninger, med upræcise datoangivelser mv.? Det forekommer og Facebook er jo ikke en selvangivelse, hvor man er meget nidkær og opmærksom med de oplysninger man indtaster og eftergår dem en ekstra gang. Er vi på vej mod et snagende, intimiderende samfund, hvor kontrol er sat i system og tilladt under dække af at tjene fællesskabets sag? Tænk at være offentligt ansat kontrollant og bruge sin arbejdstid på at tjekke personers facebook-profil, samtidig med at man drikker en kop kaffe fra den gratis automat og måske med en hindbærsnitte i gabet. Det lyder hyggeligt. Eller rettere uhyggeligt.