Først kører den unge mand uden nogen reel politisk erfaring et parti i graven, og så får han "stress". Hvis der fandtes nogle tænksomme SF'ere, ville de vel finde det tragisk at de havde valgt sådan en til næstformand i partiet. Vi andre kan blot glæde os over, at så mange SF'ere opgiver at blande sig i befolkningens gøren og laden.