Afgangsprøve om fødekæden: Rigtigt svar straffes med lav karakter 

Folkeskolens afgangsprøve i biologi i år indeholder et spørgsmål, som straffer elever, der ved for meget

Ikke angivet Ikke angivet,

04/06/2010

Folkeskolens afgangsprøve i biologi i år indeholder et spørgsmål, som straffer elever, der ved for meget. Prøven foregår som en multiple-choice test og spørgsmål 20/3 lyder: ”En fødekæde starter altid med en plante, der kan lave fotosyntese.” Det kan der svares rigtigt eller forkert til.

Opgavekommissionen mener, at svaret skal være ’Rigtigt’. Det mener lærer Jens K. Handest fra Hillerød er forkert. For som han har skrevet til Skolestyrelsen, så findes der jo også fødekæder, som begynder med kemosyntese.

Opgavekommisionen erkender, at ”kemosyntese er en anden måde at opbygge organisk stof end fotosyntese”. Men ender dog med at konkludere: ”Kemosyntese er vurderet at være lidt for specielt til folkeskolen. Hvis opgaverne derimod var udviklet til elever i gymnasiet, så ville det måske nok være rimeligt at prøve dem i kemosyntese”.