Danmark har haft en meget lav økonomisk vækst de seneste 10 år og vil fortsat have det de næste ti år, forudser økonomerne. Hvad kan der gøres ved det? Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS står altid klar med svar om arbejdsmarkeds- og skattereformer, men man hører sjældnere fra CEPOS' modstykke, den LO-ejede tænketank AE-Rådet. Det er dog ikke, fordi man ikke har svarene, forsikrer chefanalytiker Martin Madsen, der hos AE-Rådet beskæftiger sig med netop velstandsudviklingen i Danmark.
Martin Madsen, er I enige i, at Danmark halter bagefter, når det handler om økonomisk vækst?
"Det er vi meget enige i. Vi er de seneste 10 år faldet ned på ranglisten over rige lande fra en 6. plads til en 12. plads, og det bemærkelsesværdige er, at det er sket i en periode, hvor vi har haft en højere beskæftigelse end nogensinde. Derfor har vi også analyseret på, hvad årsagen til de lave vækstrater er," siger Martin Madsen til 180Grader.dk.
Hvad nåede I frem til?
"To ting er hovedforklaringen. For det første er væksten i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau nærmest gået i stå. De, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i disse år, har nærmest samme uddannelsesniveau som de unge, der nu træder ind på arbejdsmarkedet. Og hvis man kigger i litteraturen efter forklaringer på vækst og velstand, så er uddannelse en af de faktorer, som altid bliver fremhævet som vækstskabende. Så der er meget at komme efter, når det handler om at få Danmark på vækstsporet igen."
Hvad skal der gøres?
"Man har en målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og der er det siden år 2000 gået i den gale retning. Der er færre og færre unge, som får en ungdomsuddannelse, og i dag står en fjerdedel af de unge under 26 år uden en ungdomsuddannelse efter folkeskolen."
Hænger det ikke sammen med den høje beskæftigelse, hvor de unge har haft lyst til at komme ud fra skolen og tjene penge med det samme?
"Jo, det gør det, og derfor forventer vi også, at der kommer flere ind på uddannelser nu, hvor konjunkturerne er vendt. Men det ændrer ikke på, at det er et kæmpeproblem, at man lader de unge få et ufaglært job. Det giver på kort sigt de unge ekstra penge i forhold til en SU, men uddannelse kan på længere sigt betale sig, både for den enkelte og samfundet."
Så hvad skal der gøres?
"Det bør simpelthen ikke være muligt at gå rundt som ufaglært, når man er under 18. Vi foreslår, at man politisk bestemmer, at der er både ret og pligt til at tage en ungdomsuddannelse. Det skal ikke forstås sådan, at alle skal sidde på en skolebænk i en treårig ungdomsuddannelse. Det kan sagtens være en meget mere praktisk uddannelse, for vi er helt med på, at mange er skoletrætte efter 10 år i folkeskolen."
Skal der også bruges flere penge på uddannelse?
"Uddannelse koster jo på kort sigt, men man må altså ikke lukke øjnenen for, at det i høj grad er en investering, som betaler sig tilbage igen. Og hvis alle unge skal have en ungdomsuddannelse, så bliver det jo dyrere."
Er Danmark ikke et af de lande i verden, hvor der i forvejen bruges flest offentlige midler på uddannelse?
"Jo, det er vi."
Så virker det ikke som en succesmodel, vel?
"Jeg er enig i, at vi på folkeskoleområdet bruger rigtigt mange penge, og der bør vi også kunne forvente, at vi får noget for de penge, f.eks. at vi ligger bedre i PISA-undersøgelserne, hvor forskellige landes resultater sammenlignes."
Men øget uddannelse skal altså øge vores produktivitet?
"Det skal både øge produktiviteten og forbedre beskæfigelsen. Jo højere uddannelse, jo højere produktivitet og løn, men uddannede danskere er også i højere grad i beskæftigelse end ufaglærte: De er mindre ledige, de trækker sig senere tilbage, og de er mindre syge."
Hvor meget kan man øge beskæftigelsen og produktiviteten med, hvis man gør en indsats på uddannelsesområdet?
"Vores beregninger viser, at hvis man opfylder målsætningen om, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelsen, og at 50 procent skal have en videregående uddannelse, så kan det give op imod 40.000 ekstra i beskæftigelse i 2040."
Men vi står jo her og nu og mangler 140.000 flere i beskæftigelse, hvis vi skal have samme økonomiske vækst som gennemsnittet i EU. Så forslår dine 40.000 om 30 år da som en skrædder i Helvede, ikke?
"Jo, men du må også huske på, at vi har fået virkelig mange i beskæftigelse i de seneste år."
Så det gør det svært at få flere i beskæftigelse med uddannelse, men vil det så sige, at I reelt ikke har et løsningsforslag?
"Du kan jo så mene, at reformer af arbejdsmarkedspolitikken er et løsningsforslag. Der mener jeg, at vi kan komme langt med mange af de reformer, som man allerede har gennemført. Vi kan godt lave reformer, der får flere ud på arbejdsmarkedet, men vi har bare set de seneste år, at det ikke nødvendigvis betyder, at man ryger op ad velstandsranglisten. Vi er faktisk det land i verden, der har haft den største stigning i både antal beskæftigede og arbejdstid."
Forklaringen kan vel være, at et meget stort antal danskere slet ikke figurerer i beskæftigelsesstatistikkerne, fordi de slet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet: Folk på efterløn, førtidspension og barselsorlov f.eks.
"Jeg mener ikke, at reformer alene kan få os ud af denne lavvækst. Det er øget produktivitet, som er nøglen, og der er uddannelse ét svar."
Hvor meget ekstra produktivitet kan man vride ud af danskerne med en uddannelsesindsats?
"Det er ikke noget, vi har lavet opgørelser om."
Siden 1995 har vi haft en gennemsnitlig produktivitetsstigning på 0,5 procent om året, hvilket er meget lavt. EU-Kommissionen forventer i en analyse, som blev offentliggjort i går, at vi i de kommende 10 år vil have produktivitetsstigninger på 1,8 procent om året, altså mere end tre gange så meget - og alligevel ender vi i EU-Kommissionens analyse med den laveste økonomiske vækst af alle EU-lande. Kan vi overhovedet nå de 1,8 procent med den uddannelsesindsats, som I foreslår?
"Jeg har ikke været dybt nede i de nye tal fra EU, men med mere uddannelse, øgede investeringer i virksomhedernes kapitalapparat og gennemførelse af de reformer, som allerede er vedtaget bør 1,8 procent vækst i produktiviteten ikke være umuligt at nå. Det har været det historiske gennemsnit igennem de seneste 100 år, det er kun de seneste 10 år, at det har ligget på den halve procent. Det er underligt lavt."
Hvad siger I til de forslag, som jeres modpart CEPOS fremsætter? De handler bl.a. om at afskaffe efterlønnen, forkorte dagpengeperioden, sænke selskabsskatten og sænke marginalskatterne.
"Lavere skat på arbejde synes vi er en god idé. Vores eneste anke er blot, at de skal være finansierede ved f.eks. at afskaffe skattestoppet, som letter skatten på alt andet end arbejde. Når det handler om reform af efterlønnen, så synes jeg lige, at man bør huske på, at man faktisk har lavet en efterlønsreform i 2006. For mit vedkommende vil det betyde, at jeg tidligst kan gå på efterløn som 66-årig. Den reform er faktisk mere markant, end man måske umiddelbart tror."
Men du er jo kun midt i 30'erne, så det, du taler om, ligger 30 år ude i fremtiden.
"Jo, men det siger bare noget om, at det faktisk er en ambitiøs reform, man har lavet. Man har faktisk gjort noget ved efterlønnen. CEPOS foreslår så dagpengeperioden nedsat til et år, men der har vi altså at gøre med vores flexicurity-model, som er blevet fremstillet som et forbillede i andre lande. Og der er det bare sådan, at hvis man skærer i sikkerheden, så kommer der også til at ske noget i den anden ende, som handler om fleksibilitet. Mener man virkelig, at det er vejen frem, når alle de andre lande mener, at vores model skal efterlignes."
Alle de andre lande som altså har højere vækst end os?
"Der er da ingen tvivl om, at vores flexicurity-system er noget, som danske politikere fortæller om i andre lande."
Så vejen frem er at indføre en pligt til at tage en ungdomssuddannelse, at bruge flere offentlige midler på uddannelse og at lette skatten på arbejde uden at lette skattetrykket?
"Ja, og så er det at øge investeringer i virksomhedernes kapitalapparat frem for at investere i nybyggeri, som skattestoppet og afdragsfrie låneordninger øger incitamentet til," siger chefanalytiker Martin Madsen fra AE-Rådet.
