ndimellem hører man et krav om, at politik og religion skal holdes adskilt.
Dette er meningsløst.
Man kan jo ikke pludseligt afvise ellers anerkendte politiske holdninger, bare fordi nogen måske begrunder sin tilslutning til dem med sit religiøse standpunkt. Det må da være holdningens indhold, der tæller, ikke dets ophav. Desuden har vores levebrødspolitikere jo efterhånden en mening om alt mellem himmel og jord, så der ville ikke være noget tilbage til de religiøse, hvis de ikke måtte kommentere på det, politikere havde udtalt sig om.
Skulle man ønske at holde politik og religion adskilt, så skulle man til en start holde religion og stat adskilt, da staten pr. definition er politisk.
Det er til gengæld muligt og ønskeligt.
Religionen bør for demokratiets skyld komme ud af vores statsinstitutioner.
En begyndelse bør være en ændring af grundlovens bestemmelser, der gør folkekirken til statskirke.
Folkekirken bør være et trossamfund på linje med alle andre: den katolske kirke, mosaisk trossamfnd, muslimske menigheder m.v. Det vil sige private foreninger.
Dernæst bør alle disse trossamfund komme ud af statsadministrationen, så borgere kun møder dem, hvis de selv ønsker det.
Navngivning af børn bør ske på kommunekontoret.
Vielser, der skal være juridisk bindende som ægteskab, bør ske på rådhuset.
Så kan de private religiøse menigheder – herunder folkekirken - bagefter lægge alle mulige religiøse ritualer oven i ved et efter-bryllup, helt som de vil. Det skal bare ikke have nogen civilretslig betydning.
Så kan vi til gengæld komme uden om en helt masse problemer både for det politiske samfund og for de religiøse menigheder.
Problemer med børne-brude findes ikke længere. Spørgsmål om præster, der ikke vil vie fraskilte, om kvindelige præster, eller om vielsesritualer for homoseksuelle, er nu noget, som de religiøse menigheder helt selv kan afgøre som et internt foreningsspørgsmål. En sejr for religionsfriheden.
Staten politiske interesserede borgere behøves ikke længere bryde hovedet om, hvordan man håndterer en tjenestemandsansat præst, der nægter at udføre sit arbejde med vielser af fraskilte og derved forhindrer borgere i at få deres ret. Eller om vi krænker kirken ved at ville have vielsesritualer for homoseksuelle.
En adskillelse af stat og kirke vil blive det man på nydansk kalder en win-win situation.
De religiøse kan have deres religionsudøvelse helt i fred i private menigheder uden politisk indblanding. Statens borgere kan sikre sine medborgere lighed for loven og indføre ny ægteskabslovgivning uden at genere det religiøse liv.
Så lad os få adskilt stat og kirke.
