I et lyst øjeblik har jeg formuleret nedenstående hypotese, som jeg gerne vil have konstruktive tilbagemeldinger på:
ADHD-epidemien er reel nok, hvis ADHD-ramte mænd, som på grund af deres adfærd og manglende evne til at holde på et arbejde i gamle dage sjældent stiftede familie og derfor kun fik få efterkommere, takket være velfærdssamfundet i de seneste generationer ganske uhæmmet har kunnet føre deres gener videre ved at få børn med kvinder i socialgruppe 5, som tilfældigvis også er dem, som i stor stil bliver passivt forsørget på skatteydernes regning – ikke barnefædrenes.
Hypotesen hviler stiltiende på, at ADHD-komplekset nedarves genetisk og ikke kun socialt.
Hvis hypotesen er sand, behøver den omdiskuterede ADHD-epidemi altså ikke udelukkende forklares ved mistænkeliggørelse af psykiatere og andre behandlere som for hurtige til at fælde en diagnose.
Vi må ikke være blinde for, at kvinder fra naturens side tænder seksuelt på bad boys – en gruppe, som i stor udstrækning er sammenfaldende med ADHD-ramte mænd. Med udsigt til passiv forsørgelse forsvinder det sociale pres, som tidligere var med til at tøjle driften til fordel for at vælge et lidt kedeligere skaffedyr.
Og mange af de fattige enlige mødre har efter medieomtalen at dømme ADHD-børn.
